8 fede features der gør PDM Pro til en fantastisk datastyringsløsning

Features i datastyringsløsningen PDM Professional

Du savner værktøjer, der kan give dig sikker fillagring, adgangskontrol og revisionshistorik i dine CAD-projekter. Og du overvejer måske et PDM-system som en løsning? Men det er ingen nem beslutning. Dassault Systèmes tilbyder to forskellige løsninger til et PDM-system. PDM Standard og PDM Professional. Standard er den rigtige løsning, hvis du har brug for en enkel opsætning med få muligheder. Men mange brugere og virksomheder vil opleve, at PDM Professional er en meget attraktiv løsning med et system, som kan tilpasses dine ønsker og behov. Nedenfor fortæller jeg alt om, hvorfor PDM Professional er et godt valg – og der er 8 gode grunde.

Som nævnt findes PDM i to versioner – Standard og Professional. Som det ofte er tilfældet, er en standardversion helt grundlæggende. En PDM Professional derimod er ikke kun en avanceret version til superbrugere. Det er en version med en stærk motor til automatisering og tilpasning med bred appel.

Der er flere ligheder mellem de to versioner af PDM, og da de er bygget på den samme platform, kan du altid gå videre fra en Standard til Professionel, hvis du vil. Men ikke omvendt. Mest fordi hver version kører på deres egen SQL.

PDM Professional indeholder mange flere funktioner og features, der er eksklusive til versionen, eller som simpelthen er væsentligt begrænset i Standard. Versionen udvider den automatiserede funktionalitet og de tilpassede procedurer. Lad os se på dem.

8 fede features der kun findes i PDM Professional

  1. En nummergenerator der styrer navngivningen af filer
  2. Et add-in til andre CAD-systemer og programmer
  3. Flere workflows til at definere processerne for dine filer
  4. Transitions i workflows der driver processen fremad
  5. Tasks der automatiserer genereringen af filer
  6. Automatisk data import/eksport ind og ud af PDM
  7. Replication der styrer sikkerheden når filer deles
  8. Copy/Move tree funktion som holder styr på alle referencer

1. En nummergenerator der styrer navngivningen af filer

Med den indbyggede nummergenerator kan du få PDM Professional til automatisk at navngive de filer, der lægges ind i vaulten. Dette sikrer en ensartet datastruktur på tværs af dit team.

Du kan oprette flere nummergeneratorer, der giver hver af dine filtyper en individuel standard for navne og numre i vaulten. Derefter kan du være sikker på, at filerne er navngivet og nummereret korrekt, afhængigt af deres type.

2. Et add-in til andre CAD-systemer og programmer

Med PDM Professional kan du få adgang til systemets værktøjer i andre CAD-systemer og i Office. Du kan checke dine filer ind og anvende ’change state’ i workflowet med et integreret add-in.

Dette betyder, at du kan arbejde i din PDM vault i det specifikke program på samme måde som i SOLIDWORKS. Du har alle funktioner til rådighed i systemer som Inventor eller Pro/Engineer (Creo).

3. Flere workflows til at definere processerne for dine filer

I PDM Standard får du kun et enkelt workflow med højst 10 stadier.

PDM Professional tilbyder et ubegrænset antal workflows og stadier. I teorien kan du have et workflow for hver filtype i dit system – f.eks. et workflow til CAD, et til Office, et til skabeloner osv.

Du kan styre workflows ved brug af kategorier, som kun er muligt i Professional. Disse kategorier hjælper dig med at styre, hvor forskellige dokumenter gemmes. Og på denne måde blander du for eksempel ikke CAD- og Office-dokumenter.

4. Transitions i workflows der driver processen fremad

Med PDM Professional får du et par muligheder mere for at lave transitions i dine workflows. Som et eksempel får du muligheden for at foretage automatiske og parallelle transitions. I Standard får du kun én transition.

Automatiske transitions

En automatisk transition er en funktion, du f.eks. kan bruge til at sortere dine filer. Med disse transitions kan du definere, at filer med én type property går én vej i workflowet og filer med en anden property går en anden vej.

Dette betyder, at når filerne er i et givent stadie i dit workflow, så definerer automatiske transitions vejen derfra. Filen bevæger sig automatisk gennem flowet, når den lever op til kriterierne, der er defineret for den givne transition. Ellers forbliver filen i sit nuværende stadie, indtil den gør det.

I Standard vil du altid selv skulle flytte filen videre på egen hånd. For eksempel, hvis du skal opdatere nogle variabler, så skal du flytte filen manuelt igennem en transition.

Parallelle transitions

Parallelle transitions er en funktion, der er nyttig for teams. For eksempel når du og andre skal godkende den samme tegning. Så kan du tilføje en parallel transition, hvilket betyder, at når de involverede personer har godkendt tegningen, så flyttes filen automatisk til næste stadie.

I Standard skal du tilføje et stadie i dit workflow for hver person, der skal foretage sig noget på tegningen. På den måde bruger du hurtigt de begrænsede stadier, du har til din rådighed.

Flere transitions mellem to stadier

Denne funktion er virkelig praktisk, når du har en blanding af filer, hvor du har brug for at eksportere til DXF/STEP for nogle af dem og ikke for andre i det samme workflow.

Et eksempel kan være, at du har nogle parter, hvoraf nogle er Sheet Metal, og andre ikke er. Og du vil flytte disse parter fra et stadie til et andet i dit workflow. Hvis du sender dem alle igennem et stadie, der har til opgave at oprette DXF’er, så vil tasken fejle på grund af de parter, der ikke er Sheet Metal. I dette tilfælde kan du oprette to transitions med samme navn og tilføje nogle kriterier, som deler filerne i hver deres transitions. Men når du har anvendt det samme navn, gør det, at der kun er én mulighed at vælge, når du administrerer filerne.

5. Tasks der automatiserer genereringen af filer

Som en del af PDM Professional kan du oprette tasks, der laver en automatisk eksport til forskellige filformater (f.eks. DXF, PDF og STEP). På den måde undgår du gentagne opgaver med manuelt at oprette filer – og manuelt placere dem på det rigtige sted.

Du kan lave en opsætning af tasks, der gemmer filerne andre steder på dit netværk end din vault. Hvis du vil overføre dine filer til dit ERP-system, kan du eksportere filerne til en placering, hvor ERP-systemet kan læse disse filer. Eller hvis du vil dele filer med kolleger et sted, som de har adgang til uden for vaulten.

I PDM Standard er den automatiske filgenerering begrænset til at oprette PDF-filer og placere dem i vaulten.

6. Automatisk data import/eksport ind og ud af PDM

Hvis du vil overføre nogle data fra dine filer i PDM-systemet til dit ERP-system, såsom specifikke properties, kan du bruge transitions til automatisk at administrere import eller eksport af data med PDM Professional.

7. Replication der styrer sikkerheden, når filer deles

Hvis din virksomhed har flere afdelinger på forskellige lokationer, og du ønsker at opnå en bedre performance på at checke filer ind og ud, kan du opsætte replikering af dine servere i PDM Professional.

På denne måde kan alle afdelinger tilgå en lokal server og dermed opnå bedre performance i dit system. PDM styrer, hvor filer er placeret, og sikrer også, at alle filer replikeres – eller spejles – til alle servere.

8. Copy/Move tree funktion som holder styr på alle referencer

I PDM Standard har du funktionen ‘Copy tree’, og i PDM Professional udvides denne funktion, så den også navngiver nye filer.

Derudover kan du flytte filer rundt i PDM-systemet ved hjælp af ‘Move tree’. Dette betyder, at du kan flytte filer fra et sted til et andet, og PDM-systemet holder styr på referencer og planering, så samlinger og tegninger kan findes, hvor filerne er blevet flyttet hen.

Se den fulde oversigt over funktioner i de to PDM-versioner

Hvad synes du?

Uanset om du allerede bruger PDM Standard eller slet ikke har PDM, håber jeg, at du har fået indblik i, hvordan PDM Professional kan hjælpe dig og dit team.

Hvis du vil læse mere om det grundlæggende i Product Data Management, kan du gøre det i vores e-bøger her:

De mest almindelige årsager til opgradering til eller valg af PDM Professional tæller bedre muligheder for automatisering og tilpasning.

Kontakt os, hvis du vil høre nærmere!

Venlig hilsen,

 

Flemming Bruun Nielsen

Applikationsingeniør