3D-print sætter skub på kreativitet og konkurrenceevne hos arkitekter

Arkitektfirmaer kan opnå store både kreative og økonomiske gevinster ved at anvende 3D-print i designprocessen. De printede fysiske prototyper og bygningsmodeller kan hjælpe med at skabe, visualisere og sælge projekter.

En række af verdens mest avancerede og succesfulde arkitektfirmaer anvender i dag 3D-print i ideudvikling og som værktøj til markedsføring. På dansk grund er det for eksempel Henning Larsen Architects (HLA). Internationalt kendte tegnestuer som Foster + Partners, Skidmore, Owings & Merrill (SOM), Zaha Hadid Architects, Rem Kolhaas, Rietveld Architects er også at finde blandt brugerne af 3D print.

3D-print har gjort det blevet muligt for arkitekterne at lege med nye revolutionerende ideer, inden for design af bygninger, byområder og landskaber. Digitale skitsemodeller eller færdige 3D CAD bygningsmodeller kan hurtigt transformeres til konkrete fysiske modeller. 3D-modellerne er et uvurderligt kommunikationsværktøj både internt i arkitektfirmaer og som præsentationsværktøj over for kunderne, som kan have svært ved at tolke gængse tegninger eller fotorealistiske 3D-visualiseringer.

Også i forbindelse med de konkurrencer, som er almindelige omkring især store byggeprojekter, kan de 3D-printede modeller være med til at skabe modeller, som er livagtige og dermed kan være med til at vinde konkurrencerne. Der er stadigt flere eksempler på hvordan modeller skabt 3D-print har spillet en afgørende rolle i udfaldet af store nationale og internationale arkitektkonkurrencer.

 

Fra håndbygget til 3D-printet

Fysiske skalamodeller af kommende byggerier har altid spillet en stor rolle inden for arkitektur, hvor modelbygning nærmest har været en selvstændig kunstform. Det har været ekstremt tidskrævende og komplekst at nørkle med modellerne, så de fremstod så virkelighedstro som muligt.

Med 3D print har hele modelbygningsprocessen ændret sig totalt, og det er blevet meget lettere og hurtigere at skabe modeller af arkitekturprojekter. I princippet skal en arkitekt blot forberede sin digitale model, så den har kvalitet til at blive printet. Derefter lægges modellen ind i software, som skærer den i skiver til en STL-fil, og derefter kan printarbejdet foregå automatisk. Det betyder at arkitekten kan kaste sig over andre opgave, mens modellen opbygges.

En yderligere mulighed med 3Dprint er at skabe digitale biblioteker med emner, der kan genbruges, eller at printe støbeforme til komponenter, der anvendes i større antal.

 

Vinder med 3D-print

Henning Larsen Architects anvender en ProJet 460plus-printer fra 3D Systems. Den har blandt andet været anvendt til at vinde den prestigefulde arkitektkonkurrence omkring opførelsen af det nye koncert- og konferencecenter i Reykjavik på Island.

Harpa Concert Hall and Conference Centre in Reykjavik, Iceland, is designed by Henning Larsen Architects and Batteriid Archtects. Tha facade was developed by Henning Larsen Architects in collaboration with the artist Olafur Eliasson. Photo by Nic Lehoux *** EDITORIAL USE ONLY ***

Morten Steffensen, der er ingeniør hos HLA forklarer, at HLA har raffineret sin i forbindelse med fremstilling af 3D modeller. På blot en times tid kan arkitektfirmaet printe en model afhængigt af hvor detaljeret den originale CAD-fil er:

“Maskinen har skabt en meget tættere forbindelse mellem den digitale og den fysiske verden og vi kan printe komponenter i farver og konstruere fysiske 3D-bygningsmodeller helt fra starten af processen,” siger han og tilføjer:

”Hvad enten der er tale om en konkurrence eller et tilbud på et projekt er der begrænsede muligheder for at præsentere vores ideer, så vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Takket være 3D print er vores modeller blevet mere raffinerede og præcise, og det er en fordel for os. Der er ingen tvivl om, at det hjælper os med at vinde flere opgaver.”

henning_larsen_cs_banner_0

Via universiteter og arkitektfirmaer breder 3D-print  sig stadig til nye opgaver inden for arkitektur. Én af de mere spektakulære udnyttelser af 3D print foregår i øjeblikket i Holland, hvor arkitektfirmaet DUS Architects arbejder på at printe et fuldt færdigt kanalhus i Amsterdam.

Gevinster ved 3D print i arkitekt-branchen

  • Omdan digitale 3D skitser og 3D CAD modeller nemt i fysiske modeller
  • Visualiserer og formidler dine designkoncepter for kolleger og kunder
  • Leg med og studér forskellige komplekse geometriske former
  • Genbrug design og komponenter
  • Brug mere tid på at udvikle forskellige designkoncepter
  • Frigør tid til andre opgaver, mens printeren fremstiller dine modeller

 


HenrikL

 

Henrik Larsen
Nordic and Baltic Business Development Manager,
Additive Manufacturing/3D Print
PLM Group