PLM Group udvider forretningen med opkøb af CAE Consult Scandinavia AS 

I dag, den 29. marts 2023, annoncerer PLM Group opkøbet af den norske SOLIDWORKS-forhandler CAE Consult Scandinavia. Opkøbet vil udvide tilbuddet til det norske CAD-marked og sikre en større teknisk kompetence, der kan følge med de stigende kundekrav. 

Dette opkøb er en naturlig udvikling for at styrke udbuddet på det norske marked. En sammenslutning af viden og forretningsområder betyder, at kunder fra både PLM Group og CAE Consult Scandinavia kan drage fordel af styrket teknisk viden og et øget antal medarbejdere, der yder support. Det bliver således muligt at skabe en virksomhed, der er fuldt ud dedikeret til at levere skræddersyede tjenester til et voksende marked, hvilket sikrer, at endnu flere kunder kan skabe innovation.  

Lars Green, General Manager i PLM Group, mener, at opkøbet vil sikre, at udbuddet til norske CAD-brugere vil blive endnu bedre. Det sikrer også, at de fremover har en stabil partner på et dynamisk marked.  

Han fremhæver, at:

“CAD- og PLM-brancherne er i konstant udvikling, og denne fusion vil give nye muligheder for begge virksomheder. Vi mener, at vi ved at kombinere vores ekspertise og ressourcer kan blive fuldt ud dedikerede til at betjene vores udvidede kundebase og hjælpe dem med at nå deres mål indenfor innovation.”  

Lars Kvendbø, CEO og grundlægger af CAE Consult Scandinavia, vil fortsætte hos de nye ejere indtil udgangen af 2023 for at sikre en smidig overgang. Han har følgende at sige om opkøbet:  

“Vi overlader virksomheden og vores kunder til en kvalificeret, pålidelig og stabil ejer. Som markedet udvikler sig, er det vigtigt at have større aktører, og derfor ser CAE Consult Scandinavia en fordel i at blive en del af PLM-Group.”  

Overtagelsen betyder, at PLM Groups og CAE Consult Scandinavias processer og systemer vil blive fusioneret. Der vil ikke være nogen mærkbare ændringer for kunderne. Ifølge Gunnar Olsen, nuværende CTO for CAE Consult Scandinavia, vil kapaciteten til support og uddannelse drage fordel af denne ekspansion:    

“Ved at slå vores organisationer i Norge sammen vil CAE Consult Scandinavia og PLM Group blive en solid og sikker partner for alle vores kunder. Den øgede kapacitet sikrer levering af fremragende kundesupport og koordinering af vores uddannelsesaktiviteter. Vi nyder også godt af at have en stor organisation bag os, som kan hjælpe med at udvikle gode tekniske løsninger til alle vores kunder. Vi ser frem til at blive en del af et større miljø, samtidig med at vi sikrer, at vi bevarer vores unikke karakter og tætte forhold til vores kunder.”  

PLM Group og CAE Consult Scandinavia har tilsammen mere end 60 års erfaring. Denne fusion sikrer, at det er muligt at fortsætte med personlig service og skræddersyede tilbud af CAD- og PLM-løsninger i fremtiden.  

Om PLM Group   

Ved at transformere din værdikæde digitalt og integrere alle faser af dit produkts livscyklus, har vi en mission om at accelerere din innovation. Vi er en del af Pronect AB – en gruppe af value-adding organisationer, der alle er forenet af en fælles mission: at drive industrien fremad i Norden og de baltiske lande.

PLM Group har samarbejdet med Dassault Systèmes SOLIDWORKS i over 25 år som value-adding partner. Vores lokale kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Estland og Letland betjener over 6000 kunder på tværs af flere forskellige brancher.  

Om CCS    

Siden 1991 har CAE Consult Scandinavia leveret mekaniske konstruktionsløsninger til norske kunder. Siden 2003 har deres fokus været at levere designløsninger og -tjenester baseret på software fra Dassault Systèmes. I dag leverer de tjenester til over 1000 kunder i de nordiske og baltiske lande.  

Yderligere oplysninger:  

Lars S. Green, General Manager, PLM Group, +45 22108087   
Lars Kvendbø, administrerende direktør, CAE Consult Scandinavia 

www.plmgroup.dk