Jimmy Johansson
Technical Consultant
Her kommer et lille tip til nemt og hurtigt at generere drawings af din CAD model. Du kan nemlig oprette en template med predefinerede drawing views, så SOLIDWORKS automatisk indsætter dine udvalgte views hver gang.
Først opretter du en ny, blank drawing (“File” ➜ “New” ➜ “Drawing”). I eksemplet her bruger jeg en standard A3 template, men det fungerer også med andre templates. Herefter klikker du på “Insert” ➜ “Drawing View” ➜ “Predefined…”. Når “Predefined…” er valgt klikker du et vilkårligt sted på din drawing for at placere det (foreløbigt) blanke view indikeret af den stiplede linje.
I Properties fanen kan du vælge, hvilken type view du ønsker (Top, Left, Bottom, etc.). Her vælger jeg, at det første predefinerede view skal være Top-view, altså toppen af modellen. Herefter tilføjer jeg yderligere tre predefinerede views henholdsvis under og ved siden af det første view for at vise modellen forfra og fra højre side samt isometrisk view. Du kan selvfølgelig vælge andre views, hvis de passer bedre til dit behov.
Resultatet kan du se her. Bemærk at hvert drawing view er blevet omdøbt ud fra hvad det viser.
Næste skridt er at gemme denne specifikke drawing som en template. Det gør du via File” → “Save As”, og vælg ”Drawing Templates” som fil-format. Herefter kan du vælge et navn til din template – jeg har navngivet drawing templaten “A3_w_Predefined”.
Til sidst tester jeg, at alt fungerer efter hensigten ved at åbne en model og laver en drawing. Som template vælger jeg “A3_w_Predefined”. Drawing’en oprettes nu automatisk med de fire views, der er defineret – nemt og lynhurtigt!