Guide: Sådan kan du arbejde hjemmefra med SOLIDWORKS

Af og til er det rart at kunne arbejde fra hjemmekontoret – både for at undgå forstyrrelser og for at få hverdagens logistik til at gå op. Men for mange er hjemmekontoret i disse dage blevet en sikker foranstaltning eller en decideret nødvendighed. Hvordan håndterer du dine SOLIDWORKS- og PDM-licenser i den situation? Vi har lavet denne guide til dig, så du lettere kan finde rundt i det.

Der er flere forskellige muligheder for at anvende SOLIDWORKS hjemmefra. Den bedste løsning afhænger af din licenstype, om dit firma har et PDM-system og endelig om din virksomhed tilbyder en VPN-opkobling til kontoret.

I de følgende eksempler antager vi, at du tager din arbejdscomputer med hjem. Hvis du vil arbejde med en anden computer hjemmefra, er dette naturligvis også muligt, men det kræver at softwaren bliver installeret. Hvis du har brug for råd og vejledning på dette punkt, så kontakt supporten, vi står klar til at hjælpe dig.

Dine fire muligheder for at arbejde med SOLIDWORKS hjemmefra er:

  1. Få adgang ved brug af VPN
  2. Lån filerne fra et fælles drev
  3. Brug af PDM uden licensserver
  4. Lån en flydende licens

Nedenfor kan du ved at følge pilene finde ud af hvilke muligheder der er for dig og din virksomhed.

Mulighed 1: Få adgang ved brug af VPN

Dette er den mest enkle løsning, forudsat at du har en VPN-forbindelse sat op på din maskine. Hvis du er usikker på om den er sat op, skal du kontakte din IT-afdeling for at høre om VPN-politikken i din virksomhed.

Hvis det er sat op, kan du tage din computer med hjem, forbinde til VPN og fortsætte med at arbejde som om du var på kontoret. Det kræver ingen yderligere opsætning.

 

Mulighed 2: Lån filer fra et fælles drev

Denne mulighed er for dig, som har en fast licens, intet PDM-system og ingen VPN-forbindelse.
Med disse forudsætninger kan du ikke få adgang til de filer, der deles på jeres fællesdrev, og derfor er det nødvendigt med en smule forarbejde inden du forlader kontoret.

Du skal kopiere alle de filer, som du skal arbejde med hjemmefra, til dit lokale drev og tage computeren med hjem. Nu kan du arbejde på filerne lokalt.
Når du kommer tilbage til kontoret, kopierer du filerne tilbage på jeres netværksdrev.
Vær opmærksom på at du ikke overskriver de filer, som dine kollegaer netop har lagt ind på netværksdrevet, hvis de også lige er kommet tilbage.
Det er en god ide at koordinere hvem der laver hvilke ændringer på filerne, hvis I er mange, der arbejder på samme projekt.

 

Mulighed 3: Brug af PDM uden licensserver

Hvad gør du, hvis du har styr på din SOLIDWORKS licens, men du mangler forbindelse til licensserveren og mangler en licens til PDM?
Du kan bruge SOLIDWORKS PDM uden at have forbindelse til licensserveren.
Dette kan let gøres ved at sætte PDM systemet til ‘Work Off-line‘. Det kræver igen en smule arbejde inden du forlader kontoret, hvor du skal følge disse 3 trin.

  1. Lav en Get latest version på alle de filer, som du vil arbejde med, mens du ikke er på kontoret.
  2. Lav check-out på de filer du skal rette i, mens du er offline.
  3. Tryk på Tools ➜ Work Off-line. Du skal sikkert være lidt tålmodig, da det godt kan tage lidt tid.

Mapperne bliver blå, hvilket viser dig, at du er offline.
Når du kommer tilbage til kontoret, skal du vælge Tools➜ Work On-line, og derefter checke dine filer ind. Dit arbejde bliver nu uploadet til serveren.

Mulighed 4: Lån en flydende licens

Hvis du har en flydende licens, kræver det igen lidt forarbejde, inden du forlader kontoret.
Bemærk: Hvis du benytter dig af PDM skal du gennemgå Mulighed 3 før du fortsætter.
Hvis du ikke har PDM, vil jeg anbefale, at du sikrer dig kopier af dine filer, som beskrevet i Mulighed 2.

Når filerne er sikret, kan du benytte dig af ’Borrow SOLIDWORKS’ og de add-ins du benytter, så du kan arbejde med SOLIDWORKS uden forbindelse til licensserveren.
1) Start SolidNetWork Licens Manager Client 20xx.

 

2) Find fanen ’License Borrowing’ (1) og under ’Available Product licenses’ (2) vælger du det produkt du vil låne. Du sætter derefter datoen 30 dage frem(3), eller et andet tal som du finder realistisk og trykker på ’Borrow’ (4). Licensen vil nu figurerer under ’Borrowed Product licenses’.

Husk at vælge SOLIDWORKS Premium, hvis du vil arbejde med Routing, og at låne SOLIDWORKS Visualize, hvis du vil arbejde med renderinger.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for råd omkring, hvordan du bedst kan benytte SOLIDWORKS hjemmefra, eller har du brug for hjælp til forberedelserne, så sidder vi klar i supporten på 70 22 22 80.