SOLIDWORKS-kunder, der har en aktiv opdateringsaftale på plads, har adgang til mange attraktive og værdiskabende fordele. En af de rigtig gode er, at du nu får dobbelt så mange gratis eksamener til certificeringer. Og der er kommet en meget mere enkel og tilgængelig måde at indløse dette værdifulde tilbud på. Alt, hvad du behøver, er et SOLIDWORKS-ID.
Dygtiggør dig med 15 certificeringer
Udbuddet af certificeringer i SOLIDWORKS-produkter er omfattende og rummer:
- CSWA
- CSWP
- Drawing Tools
- Mold Making
- Sheet Metal
- Surfacing
- Weldments
- Additive Manufacturing
- Electrical Associate
- Simulation Associate
- Sustainability Associate
- CAM Professional
- MBD Professional
- PDM Professional
- Simulation Professional
Der er altså noget for enhver smag og ethvert niveau. Certificeringerne giver dig mulighed for at få papir på dine evner og de afkroge af softwaren, som du er særligt specialiseret i.
Hvad er et SOLIDWORKS-ID?
Tænk på det som dit login til alt relateret til SOLIDWORKS. Med det kan du få adgang til kundeportalen, vidensdatabasen, fora og selvfølgelig MySolidWorks, hvor der ligger hundredvis af timers online træningsmateriale tilgængeligt for dig.
Min kollega Martin Jensen guider i dette blogindlæg til, hvordan du opretter et SOLIDWORKS-ID.
Når du har dit SOLIDWORKS-ID, er du kun et par klik væk fra adgang til tilbuddet.
Se hvordan du kommer videre i denne video, hvor de gennemgår processen (3,5 min.):
Processen er, at du via 3DEXPERIENCE Certification Center og dit SOLIDWORKS-ID henter vouchers til de eksamener, du er berettiget til. Nemt og hurtigt.
Dobbelt op på eksamener
Ud over en meget mere enkel proces til indløsning af tilbuddet om certificeringer, har vi også udvidet tilbuddet for at give dig adgang til hele 15 af de eksamener, vi har på programmet.
Det er dobbelt så mange eksamener, du nu kan tage gratis, som en af de værdiskabende fordele, der er inkluderet i din opdateringsaftale.
Og husk at dette tilbud kan indløses to gange om året for hver SOLIDWORKS på opdateringsaftale.
Du kan læse mere om tilbuddet her.
God fornøjelse og held og lykke!
Venlig hilsen,
Michael Thomson
Solution Manager