2021 er ved at nå sin ende, hvilket betyder at en ny version af SOLIDWORKS vil blive udgivet; SOLIDWORKS 2022
SOLIDWORKS 2022 har allerede været præsenteret på flere launch events. Hvis du ikke har haft muligheden for at deltage i disse, får du nu chancen for at læse om nogle af de nye og spændende features.
I dette blogindlæg vil du nemlig kunne læse om 6 af de vigtigste nyheder i SOLIDWORKS og hvordan de kan hjælpe dig med at få et bedre workflow.
1. Spejling over to planer
Hvad betyder det for dig: Det er nu muligt at spejle over to planer på én gang.
I tidligere versioner af SOLIDWORKS skulle man oprette flere features for at nå samme resultat.
Denne feature er nem at finde og bruge. I din Mirror Property Manger vælger du blot nr. 2 plan i Secondary Mirror face/plane.
Hvorfor har du brug for det: Hvis du er træt af at spilde tiden med at oprette nye features, så er denne nyhed noget for dig.
Tidligere skulle du lave to features for at lave en dobbelt spejling, det er dog ikke længere nødvendigt. I SOLIDWORKS 2022 er det nemlig ikke længere nødvendigt, hvilket sparer tid og musekliks, og simplificerer dit Feature træ.

2. Slip over skillelinjer
Hvad betyder det for dig: Når vi tilføjer slip til komponenter er det nu muligt at gøre det i begge retninger på én gang. Førhen skulle man bruge flere features for at opnå dette resultat.
I Draft featuren vælges hvilken retning(er) slippet skal tilføjes.
Hvorfor har du brug for det: I værktøjsdesignfasen er en af udfordringer at ligge slip på flere vægge, hvilket giver en masse features og et måske uoverskueligt Feature træ,
Med denne forbedring er det med SOLIDWORKS 2022 nu muligt at spare tid, features og får et simplificeret Feature træ.

3. Stud Wizard
Hvad betyder det for dig: Med Stud Wizard er det nu muligt let at designe gevind på ydre overflader/tapper. Meget lig en omvendt Hole Wizard.
Hvorfor har du brug for det: Du har måske brug for at lave et gevind i dit design, og førhen betød dette enten at bruge Cosmetic Thread eller en decideret Thread feature, hvilket resulterede i et performance tab.
Med den nye Stud Wizard er det let at oprette et gevind på enten en eksisterende tap, eller placere det på en overflade ved at bruge positioneringsfanen. Det minder meget om Hole Wizard, og det er endda muligt at definere et indstik.



4. Importerings/gemmetider i Stepfiler
Hvad betyder det for dig: Det er altid godt at spare tid. I tidligere version af SOLIDWORKS kunne det at importere og gemme stepfiler være noget af en tidsrøver!
I SOLIDWORKS 2022 er der sket en gevaldig forbedring af importings- og gemmetiderne, hvilket nedsænker ventetiden markant ved store stepfiler.
Hvorfor har du brug for det: Hvis du er vant til at arbejde med store stepfiler kan dette være en decideret game changer for dit daglige arbejde. Med SOLIDWORKS vil du nemlig opleve mindre ventetid og dermed forøget effektivitet.
5. Farver på eksporteret sketches
Hvad betyder det for dig: Det er nu muligt for sketches at beholde deres farver når man eksporterer dem som DXF/DWG. Dette fjerner behovet for at bruge lag til bukke/skærelinjer, hvilket gør farveprocessen af sketches hurtigere.
Hvorfor har du brug for det: Når man arbejder med DXF/DWG og efterbearbejdning, er det en stor fordel at ens sketches allerede er farvet inden de bliver sendt videre til laserskæreren eller bukkemaskinen.

6. Administrative Images
Hvad betyder det for dig: Forbedringerne til brugerfladen og de to nye Image-typer, vil gøre oprettelsen af disse nemmere end nogensinde.
Hvorfor har du brug for det: Hvad end der anvendes den nye Remote Client eller Compressed Administrative Image type, så er det nu hurtigere og lettere at kreere og udrulle et Image end nogensinde før.
Så for både CAD Admin og klienterne, vil disse ændringer bidrage til at simplificere udrulning og installationen af Administrative Images

Hvorfor skal du opdatere til SOLIDWORKS 2022?
Selvom SOLIDWORKS 2022 tilbyder nogle gode nye features og tilføjer forbedringer til allerede eksisterende, så er der også sket en generel forbedring i perfomance i softwaren.
Brugere vil opleve hurtigere load tider, bedre og mere stabil beregningstid i Simulation og Plastics. Derudover vil der være hurtigere svartider når, der arbejdes med samlinger.
Alle disse forbedringer vil hjælpe til at ingeniører og designere arbejder hurtigere, mere effektivt. Tiden fra idé til færdigt produkt vil derfor blive reduceret.
De ovenstående forbedringer er blot nogle af de ændringer vi vil se i SOLIDWORKS 2022. Der er helt sikkert flere og spændende nyheder at opleve når du opgraderer – Og hvis du ikke kan vente, så er SOLIDWORKS 2022 SP0 allerede nu tilgængelig og klar til installation!