PLM Group bliver forhandler af HP 3D-printere i hele Norden

PLM Group udvider sit udvalg af best-in-class 3D-printløsninger med ny, banebrydende 3D-print teknologi fra HP. En ny forhandleraftale med HP giver nordiske producenter og ingeniører nem adgang til HPs nye linje af 3D printere. Forhandleraftalen styrker PLM Groups position som den mest alsidige og professionelle forhandler af Additive Manufacturing-løsninger og -support i Norden.

I årtier har HP været verdens førende leverandør af printere. Med de nye HP Multi Jet Fusion 3D-printere vil HP også komme til at sætte sit præg på 3D-printmarkedet. Printerne tilbyder høj emnekvalitet og udprinter emner med op til 10 gange hastigheden, og samtidig til en markant lavere emnepris, i forhold til sammenlignelige 3D-printløsninger på markedet. Printere er baseret på en række patenterede HP teknologier.

Jan_Lundström-150x225”Vi er meget stolte over, at PLM Group er udpeget som nordisk forhandler af HPs 3D-printere. Vi er overbeviste om, at løsningerne er meget konkurrencedygtige med deres høje printhastighed og markante omkostningsbesparelser,” siger Jan Lundström, CEO, PLM Group:

”Aftalen med HP udvider vores portefølje af 3D-printere yderligere og styrker vores position som den førende nordiske og baltiske forhandler af best-in-class 3D-printløsninger og support,” tilføjer han.

I dag er PLM Group nordisk og baltisk forhandler af 3D-printere fra HP, 3D Systems, Markforged og XFAB. Under det seneste internationale 3D Printing Industry Award-show vandt alle disse leverandører prestigefyldte priser for de bedste og mest innovative 3D-printløsninger, som er tilgængelige på markedet i dag.

 

Du kan læse mere om specifikationer omkring hastighed og arbejdsområde for HP Jet Fusion 3D-printere her.