SolidWorks Tutorials

Jeg er tit blevet spurgt om, hvor man finder nogle SolidWorks Øvelser, så man enten kan få genopfrisket sin SolidWorks viden, øve sig lidt inden man kommer på SolidWorks kursus osv.

Mange af stederne har jeg allerede skrevet om her i bloggen, så som ”Modellér din egen Audi R8 i SolidWorks”, ”Spænd hjelmen og træk i dine bikerboots”, ”SolidWorks Overflade Modellerings Tutorial og så er de helt gratis” og og og…

Mange af dem koster og en del af dem er gratis og de fleste har det til fælles at de er skrevet af SolidWorks Brugere. Nu er SolidWorks kommet med deres egne SolidWorks Tutorials, som du finder under SolidWorks Resources på SolidWorks’ hjemmeside.

Så har du behov for at genopfriske din SolidWorks viden, vil du være bedre forberedt til dit SolidWorks kursus eller har du en kollega der vil lære lidt om SolidWorks, så er dette det helt rigtige sted.

Øvelser bliver gennemgået vha. små korte video-klip og de nødvendige filer kan downloades direkte fra siden.

På siden ligger øvelser til ethvert bruger niveau og de fleste kan du tilgå uden videre, nogle af dem kræver dog at du er logget ind på SolidWorks’ kundeportal.

For at kunne logge ind på kundeporten, skal du registrere dig hos SolidWorks med dit SolidWorks serie nummer og email.



Rigtig god fornøjelse med at dygtiggøre dig indenfor SolidWorks.