Udforsk et gigantisk univers af 3D-print i vores nye Innovation Center

Noget helt bemærkelsesværdigt er ved at blive til. Det indtager dag for dag spritnye rum i vores bygning i Värnamo, Sverige. Vokser sig til et gigantisk univers af 3D-print. Af kreativitet. Og teknologiske fremskridt. Vi kalder det et Innovation Center. Det er designet til dig. Og vi er i fuld gang med at bygge det. Kom med os på rundtur i det kommende innovationscenter.

Her bygger vi innovationscentret. I samme bygning hvor du finder vores kontor i Värnamo.

Innovationscentret for dig

Velkommen til! Vi tager dig med en tur bag kulisserne på byggeriet af innovationscentret. Et 400 m² stort center med 7 rum, hvor du kan udforske alle afkroge af 3D-prints forunderlige verden.

Idéen bag centeret er at skabe et himmelrum med plads til, at innovation kan trives. Her inviterer vi organisationer i alle størrelser og brancher til at deltage i en transformativ rejse.

Uanset om du er en tech-startup, en veletableret virksomhed eller en akademisk institution med passion for innovation, tilbyder centret de perfekte rammer til at gøre banebrydende idéer til slagkraftig virkelighed.

Samarbejde i centrum

Kernen i vores Innovation Center er vores ønske om samarbejde. Vi vil bringe brancheeksperter, thought leaders og visionære iværksættere sammen – og opfordre til en mangfoldig udveksling af idéer og perspektiver.

Her vil vi bygge bro mellem idé og virkelighed ved hjælp af 3D-prints transformerende kræfter. Et fællesskab, hvor deltagerne kan dele viden og ekspertise, skaber grobund for innovation.

Partnere fra førersædet
De førende 3D-printervirksomheder er vores partnere i innovationscentret. For at vi kan tilbyde dig de bedste løsninger inden for software, 3D-print, 3D-scanning og postprocessing .

Du kan udforske lokaler med maskiner fra Markforged og 3D Systems, et HP powder room og et postprocessing-rum med udstyr fra Dyemansion og PostProcess. Og meget mere. Ravema, vores søsterselskab, stiller også et målerum til rådighed med udstyr til kontrol af alle print.

Her ser du en skitse af innovationscentret. Rummet til venstre vil være Markforged-rummet, efterfulgt af rummet til 3D Systems. Til højre ser du postprocessing-rummet.

Designet til dig

Uanset om du er nysgerrig nybegynder eller erfaren bruger af 3D-teknologi, er innovationscentret i Värnamo designet som en videns- og inspirationskilde til dig.

Innovationscentret bliver en topmoderne facilitet, der er designet til at fremme innovation og skabe grobund for kreativ tænkning.

Her kan du forestille dig, hvordan 3D-print passer ind i dine arbejdsgange og din forretningsmodel. Og vi hjælper dig med at opdage og udforske mulighederne.

Kom med i maskinrummet
På centret vil vi afholde workshops og seminarer regelmæssigt. Vores passionerede applikationsspecialister, eksperter hvis hjerter banker for 3D-print og andre ildsjæle deler deres viden, erfaring og best practices med dig. De tilbyder et enestående indblik i, hvordan udfordringer fra virkelighedens verden kan løses. Vores events skaber rum for læring og trend-indsigt.

Oplev også vores guidede rundvisninger, som vores applikationsingeniører tager hånd om. De tager dig med på en rejse gennem vores center og løfter sløret for den teknologi og de processer, du får at se. Hør historierne om, hvordan andre har udforsket 3D-print til at overvinde udfordringer, skabe værdi og gøre underværker i deres industrier.

Bare forestil dig. Lige nu ser det ikke ud af meget. Men snart står innovationscentret færdigt og bliver klar til dit besøg.

Menneskerne bag

Karl Eriksson lever og ånder for 3D-print. Og så er han applikationsspecialist i Värnamo. Sammen med sit team driver han hele projektet med at gøre innovationscentret til virkelighed.

Måske har du allerede haft fornøjelsen af at møde Karl? Talt om løsninger og den utrolige verden af 3D-print. Hvis ikke, så grib chancen of tag en snak med ham, når du besøger innovationscentret.

Jeg er vildt begejstret for vores innovationscenter! Det er så spændende at kunne fremvise de uendelige muligheder med 3D-print i vores center. Her bliver fantasi til virkelighed i mødet med teknologien.

Vores center er designet til at uddanne, fremvise og inspirere besøgende – og hjælpe dem med at realisere potentialet i deres rejse med 3D-print.

Her vil du ikke kun se, føle og opleve banebrydende teknologier, der kan anvendes vidt forskelligt. Du vil også opleve hele arbejdsprocessen fra start til slut,“ fortæller Karl.

Følg Karl på de sociale medier. Han deler nyheder om innovationscentret – og andet fedt indhold om 3D-print.

TikTok   Linkedin

 

Her ser du konstruktionen af HP’s powder room og postprocessing-rummet.

En revolution af innovation

Så – hvorfor bygger vi et innovationscenter? Fordi vi tror på, at innovation fører til fremskridt. Fremskridt af den slags, der revolutionerer industrier og fornyer virksomheders slagkraft som aldrig før.

Teknologi udvikler sig med lynets hastighed. Derfor skal virksomheder formå at tage de nyeste løsninger til sig for at kunne levere fantastiske produkter og tjenester. Det kræver kunderne og konkurrencen på markedet.

Vi vil starte en revolution. Af vores måde at tænke og tilgå innovation. Og vi vil skubbe grænserne for, hvad der er muligt. Her bliver innovationscentret drivkraften bag – drevet af samarbejde, teknologi og din kreativitet.

Og resultatet? Den næste generation af banebrydende produkter og tjenester, håber vi.

I innovationscentret er der højt til loftet i vores univers af 3D-print. Så højt at der er plads til store ambitioner og nytænkning. Og til at frigøre det fulde potentiale i innovation.

Så tag med på rejsen sammen med os og oplev 3D-prints transformerende kræfter. Sammen former vi en fremtid, hvor kun fantasien sætter grænser.

Kommer snart

Vores Innovation Center åbner til efteråret. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor.

Gå ikke glip af sneak peeks på innovationscentret – se mere og hør seneste nyt her.