Genvejen til hurtigt og let at skabe komplekse el-systemer

SolidWorks Electrical gør det superenkelt at både skabe og genbruge indlejrede elektriske systemer til anvendelse i maskiner og andre produkter. Med SolidWorks Electrical 3D kan kredsløbene integreres i mekaniske 3D-modeller af produkterne.


Ved at anvende SolidWorks Electrical kan konstruktion og dokumentation af dine el-skemaer suppleres med SolidWorks Electrical 3D, så du får meget fleksible og brugervenlige softwareværktøjer, som reducerer udviklingstiden markant for maskiner samt andre produkter, hvor der indgår elektriske kredsløb og systemer. 



SolidWorks Electrical rummer både single-line og multi-line skematiske værktøjer til planlægning af elektriske systemer. Softwaren rummer desuden en omfattende database med tusindvis af el- symboler og mere end en halv million færdige komponenter, som kan inkorporeres i kredsløbene.

Med SolidWorks Electricals muligheder for at kopiere og genanvende dele af eksisterende kredsløb i det igangværende projekt eller i nye projekter, kan udviklingstiden for nye produkter reduceres betydeligt. Også muligheden for at medlemmerne af designteams arbejder sammen i fælles parallelle udviklingsforløb er med til at sikre en hurtigere udvikling af nye produkter.
Softwarens indbyggede automatiske styringsværktøjer strømliner hele konstruktionen af komplekse PLC-forbindelser, og det er let at generere tegninger, tråd-lister, ”Fra-til”-lister og anden dokumentation til produktionen.

”SolidWorks Electrical er et meget omfattende og fleksibelt program, som rummer alle komponenter, og funktionerne til at genbruge eksempelvis symboler og kredsløb er lette at anvende. Fleksibiliteten går igen, når det gælder konstruktion. Her kan man eksempelvis opbygge sit projekt med alle komponenter, inden man begynder at skabe sine tegninger,” forklarer teknisk konsulent Annica Lindfors, PLM Group og tilføjer:
”Sammen med databasen giver fleksibiliteten i programmet brugeren fuld kontrol over både konstruktion og dokumentation.”

 El-design i 3D med SolidWorks
Med SolidWorks Electrical 3D* kan man meget enkelt integrere kredsløbs-designs fra  SolidWorks Electrical i den samlede 3D-model af en maskine eller andre produkter.

Softwaren gør det muligt for konstruktører at placere 3D-udgaver af alle elektriske emner i deres samlede 3D-model og trække de nødvendige forbindelser med ledninger/kabler/ledningsnet i 3D.
På denne måde er det muligt at fastlægge lokationer og forbindelsesveje og præcist bestemme længderne af ledninger/kabler/ledningsnet, før produktet fremstilles, hvilket forebygger både spild og unødige omkostninger. 2D el-skemaer er to-vejs integreret med 3D-modellerne, så enhver ændring automatisk opdateres i realtid.

“Muligheden for at kunne arbejde sammen og konstruere i et flerbruger-miljø, hvor projektet hele tiden er opdateret, sparer masser af tid og sikrer kvaliteten af konstruktionen,” understreger Annica Lindfors:
”Hvis man laver en ændring, som for eksempel at tilføje en komponent, slår den øjeblikkeligt igennem hos alle deltagerne i udviklingsprojektet. At el- og mekanikfolk tillige kan samarbejde i det fælles projekt og være opdateret i realtid, løfter arbejdet yderligere et niveau op,” fastslår hun.


*SolidWorks Electrical 3D kræver, at man i forvejen anvender SolidWorks CAD.





Overvejer du, om SolidWorks Electrical kan være den rette løsning for dig? Lad vores eksperter hjælpe dig med at finde svaret. Bestil en gratis produktdemo

  • Få besvaret dine spørgsmål af en af vores eksperter 
  • Se hvordan dine konstruktionsopgaver kan håndteres med SolidWorks Electrical 
  • Nye innovative metoder til løsning af dine konstruktionsudfordringer

Har du spørgsmål? Stil dem her | Få en demoSe video