Hvornår skal jeg vælge Simulation Standard?

Vi guider dig til Structural Tests-modulet i Simulation Standard

Der er mange, der er i tvivl om, hvornår SOLIDWORKS Simulation Standard er nok, og hvornår bør de skifte til en større pakke som Simulation Professional eller Premium? Det kommer selvfølgelig an på dit behov. Så lad os kigge på mulighederne med Standard-versionen, og hvad du kan bruge den til.

Det kan også være, at det er værd at overveje at gå helt op i den bedste pakke, der er til simulering af SOLIDWORKS-filer; SIMULIAworks der er bygget på Abaqus beregningssoftware og ligger på 3DEXPERIENCE-platformen. Men denne vil vi kigge på i et særskilt indlæg. Så hold øje med bloggen.

I dette indlæg vil jeg vise dig, hvad du kan klare med Structural Tests-modulet i Standard-pakken.

Pakken følger med SOLIDWORKS Premium eller tilkøbes i sig selv som SOLIDWORKS Simulation Standard. Herunder kan du se, hvor i simuleringspakkerne Structural Tests ligger.

Undersøg belastningskurven

Det første vi kan kigge på, er det vi kalder belastningskurven, der kommer ved træk i en stang. Først når du til materialets flydespænding (Yield Strength), så kommer den ultimative trækstyrke (Ultimate Tensile Strength) og til sidst fejlstyrke eller brudstyrke (Failure Strength).

Når vi kigger lidt nærmere på denne kurve, så er det kun den lige linje op til flydespændingen, som vi kan regne på i SOLIDWORKS Simulation Standard. Den er markeret i kurven herunder.

Det betyder, at når vi kigger på vores resultater, så skal vores resultat være under flydespændingen. Ellers kan vi ikke stole på resultatet og må ændre materialetype, dimensioner eller simuleringspakke for, at vi kan stole på resultatet.

Første billede herunder er et resultat, vi kan stole på, fordi de 79 MPa er langt under flydespændingen, der er på 292 MPa.

Men kigger vi på billede nummer to, hvor resultatet på 795 MPa er langt over flydespændingen på 292, kan vi ikke mere stole på resultatet. Simpelthen fordi Simulation Standard-beregningerne forsætter op langs den stiplede røde linje og ikke følger belastningskurven. Hvis dette er tilfældet, så skal du måske bruge en Non-Linear simuleringspakke.

Materialevalg

Vi kan også kigge på materialer, når vi skal vælge simuleringspakke. I den sammenhæng er det kun isotropiske (stål) og ortotropiske (træ) materialer, vi kan regne på i Simulation Standard.

Så hvis materialerne er nonlinear elastiske, plastiske eller hyper elastiske (gummi eller stål, der er hårdt belastet), så kræver det en bedre simuleringspakke, som kan klare non-lineære beregninger.

Mekaniske egenskaber er det samme i alle retninger.

Mekaniske egenskaber er forskellige i flere retninger.

Hvornår skal du vælge Simulation Standard?

Reglerne for lineær simulering i SOLIDWORKS Simulation Standard er:

  • Materiale skal være lineært
  • Hold resultater under flydespændingen
  • Deformation skal være relativt lille
  • Geometri og belastning må ikke ændre sig

Overholdes disse regler, kan SOLIDWORKS Simulation Standard dække dine behov. Det var en kort, men forhåbentlig klar guide til, hvor langt du kan komme med SOLIDWORKS Simulation Standard. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning på tlf. 70 22 22 80.

Med venlig hilsen,

 

Michael Thomson

Solution Manager