Insourcing af drejearbejdet blev en succes med brugervenligt CAM | IJ Pipe x PLM Group

IJ Pipe tog en beslutning om at insource alt deres drejearbejde. De havde aldrig før haft CAM i huset – men oplevede, at SolidCAM var et brugervenligt, logisk og pålideligt system at implementere. De har hurtigt fået leveret en skræddersyet løsning baseret på deres ønsker og udgangspunkt. Og en specialtilpasset postprocessor og skarp support har hjulpet dem godt fra start – og hurtigt videre. Det har ført til et mærkbart fald i vareforbruget og en effektiv produktion.

Hos IJ Pipe, der producerer rør til industrimaskiner, oplevede de, at virksomhedens drejearbejde begyndte at gribe om sig. Og den daværende praksis med at sende opgaverne ud af huset kunne være både bekostelig og ubelejlig. Derfor ønskede de at insource opgaverne. Men kunne man det, når man aldrig har haft et CAM-system før?

De tog beslutningen om at gøre forsøget. Først købte og integrerede de en maskine. Derefter gik jagten ind på et CAM-system, der passede til deres CAD.

Valget faldt på SolidCAM.

”Vores setup i SolidCAM er, at vi har det her mill-turn-modul, hvor vi både kan fræse og dreje på maskinen, som er en 2-spindlet-maskine, og der har vi de mest grundlæggende moduler inde i SolidCAM-systemet,”

fortæller medejer og teknisk direktør Wolfgang Lohmann.

Alt var kørt i stilling – nu var der maskine og CAM i huset. Og så stod Wolfgang over for en læringskurve som ny bruger af systemet, og skulle gøre sig erfaringer med, hvordan det var at bruge i praksis. Og begge dele overraskede positivt.

”Jeg synes at systemet er bygget meget logisk op. Det er meget nemt at arbejde med, og det er også meget nemt at få tingene kørt over til maskinen. Og jeg ved, at det, som jeg ser på CAM-systemet kommer også til at foregå på maskinen,”

fortæller Wolfgang.

Udover brugervenligheden og matchet med deres CAD-system, er der mange features i SolidCAM, som har været værdifulde for IJ Pipe. Features der gør det nemt og hurtigt at programmere i deres daglige arbejde. Wolfgang fremhæver særligt maskinopsætningen, Toolkit-opsætningen, der kan ligge som standard, og drag-and-drop-templates.

Resultatet af at insource drejearbejdet kan mærkes i virksomheden. Vareforbruget er faldet drastisk, og de har opnået en mere effektiv produktion.  

Rådgivningen, supporten og postprocessoren definerer den bedste CAM-løsning

IJ Pipe har samarbejdet tæt med CADSYS*-teamet om at få leveret en skræddersyet løsning efter deres ønsker og udgangspunkt på kort tid. De ønskede blandt andet at kunne se påsatte værktøjer og nødvendige savlængder på maskinen, så operatøren hurtigt og nemt kan orientere sig.

”Der har vi virkelig fået det, vi har ønsket. Vi har et godt samarbejde, hvor vi har en fælles forståelse af, hvordan tingene skal se ud, og det er meget vigtigt og et godt grundlag for at samarbejde,”

fortæller Wolfgang.

Det har været meget vigtigt for IJ Pipe at finde den rette leverandør til CAM-løsningen. Kvalificeret og hurtig support har været en topprioritet, så virksomheden kan komme videre, når maskinen står stille, med de emner, de skal levere til kunden.

”Det har virket rigtig godt i samarbejde med CADSYS*. Dét, som også er en fordel, er at supportteamet kender til processerne og ved, hvordan de kan implementeres, hvordan man kan gøre det bedre, og hvordan man kan gøre det mere brugervenligt,”

fortæller han.

Alt sammen er blevet implementeret i deres postprocessor, så den er specialtilpasset virksomhedens behov til den daglige drift.

For IJ Pipe har det altså været en succeshistorie at få CAM i huset og insource drejearbejdet. Driften kører effektivt – og når der er bump på vejen, er der hurtig hjælp at hente til at komme videre.

”Der er en fantastisk support, som kan svare på det hele og svarer inden for meget kort tid,”

afslutter Wolfgang.

Vil du selv prøve SolidCAM?

Få en gratis 1-måneds prøveversion af SolidCAM, og test den fulde funktionalitet – og oplev, hvordan den kan gavne dig og din produktion.

*Note: CADSYS har indgået et samarbejde med PLM Group om at udbyde SolidCAM på det nordiske og baltiske marked. I et og samme hus tilbyder PLM Group nu en omfattende, komplet CAD-CAM-pakke til producenter og produktudviklere. Teamet bagved er helt det samme. Læs historien her.

Insourcing af drejearbejdet blev en succes med brugervenligt CAM | IJ Pipe x PLM Group

”Jeg synes at SolidCAM er bygget meget logisk op. Det er meget nemt at arbejde med, og det er også meget nemt at få tingene kørt over til maskinen. Og jeg ved, at det, som jeg ser på CAM-systemet kommer også til at foregå på maskinen.”

Wolfgang Lohmann