LMT Group styrker sin platform – overtager PLM Group

30.11.2018
LMT Group er en teknikhandelskoncern, der består af virksomhederne Ravema med aktiviteter i Sverige, Norge og Finland samt Din Maskin med aktiviteter i Sverige og Norge. Koncernen har ca. 185 ansatte og omsætter for ca. 900 millioner SEK. Partnerskabet med PLM Group skal sikre LMT Group en solid og stærk platform, der skal fungere som grundlag for virksomhedens fremtidige konkurrenceevne.

PLM Group er Dassault Systèmes SolidWorks’ største partner inden for løsninger til produktudvikling og innovation i Nordeuropa med over 5.000 industrikunder i Norden og Baltikum. Siden 2014 har PLM Group også været forhandler af 3D-printere fra 3D Systems, HP og MarkForged. PLM Group omsætter for ca. 350 millioner SEK, har 130 ansatte og over 20 års erfaring i at hjælpe kunderne med hurtig og mere omkostningseffektiv produktion af innovative kvalitetsprodukter. Få flere oplysninger om PLM Group: www.plmgroup.dk

“Overtagelsen passer godt ind i vores strategi om at satse på handel med industrien, hvor teknologi og de tilhørende kompetencer er i fokus. Det åbner desuden op for helt nye produkt- og markedsområder”, udtaler Jörgen Fredsson, CEO i LMT Group AB.

“Sammen med LMT Group kan vi udvikle og tilbyde omfattende løsninger inden for Industri 4.0 og digitalisering til vores kunder”, forklarer Jan Lundström, CEO i PLM Group.

LMT Group er førende i sin branche og leverer produktionsløsninger inden for maskiner, automatisering, værktøjer, industrimaterialer og tilhørende service til den nordiske produktionsindustri. Virksomheden ønsker at skabe unik værdi for kunden og opbygge langsigtede forretningsrelationer samt tage ansvar for hele processen. Det gøres ved hjælp af førende produkter og leverandører såsom Mazak, Hoffmann Group, Prima Power samt kompetente og kreative medarbejdere.

LMT Group har som langsigtet mål at opbygge en bred og stabil platform inden for værdibaseret teknikhandel. Ved at opbygge koncernen inden for forskellige teknikområder med lignende forretningsidéer skabes spillerum og styrke til at vokse inden for de respektive områder. Det øger også tilstedeværelsen på markedet inden for fremtidige vækstområder såsom 3D-printning.

 

Få flere oplysninger ved at kontakte:

Jörgen Fredsson, CEO LMT Group, +46 370 488 50 jofr@ravema.se

Om LMT Group og Liljedahl Group
LMT Group består af to virksomheder, nemlig Ravema (Sverige, Norge og Finland) og Din Maskin (Sverige og Norge). www.lmtgroup.se

LMT Group er et af syv selskaber i den familieejede Liljedahl Group.
Liljedahl Group er desuden en af de største ejere i det børsnoterede selskab Bufab AB (publ).
Koncernen har i alt 1.400 ansatte og omsætter for 11 milliarder SEK. www.liljedahlgroup.se