3DTech Ltd

3DTech Oy med hovedkvarter i den finske by Salo er en teknisk virksomhed med speciale i 3D-ydelser. Virksomhedens arbejdsområder omfatter 3D-scanning, 3D-modellering og fremstilling af 3D-emner. 3DTech tilbyder således en række forskellige 3D-tjenester og -produkter til blandt andet virksomheder, forbrugere, uddannelseinstitutioner og forskningscentre. Ønsket var at give kunderne et bredere tilbud samt at udvikle et nyt produkt, som kunne sætte mere fart i virksomhedens vækst til de internationale markeder.

Når man er klar over, hvad man går efter, er man ofte parat til at vente lidt. 3DTech Oy har investeret i en HP Jet Fusion 3D 4200-printer, fordi virksomheden har sat sig som mål at kunne tilbyde 3D-løninger på internationalt niveau i løbet af den nærmeste fremtid. 3DTech har i en årrække kendt til HP-printerens eksistens, men besluttede sig for at følge udviklingen af både den og inden for 3D-print generelt for at modne sin beslutning om anskaffelse af en maskine. I 2017 følte virksomheden sig klar til at købe maskinen.

Virksomhedens ene grundlægger Tomi Kalpio er ansvarlig for virksomhedens forretningsudvikling. Han siger:

”Allerede fra starten var vi fascinerede af HP Jet Fusion 3D 4200. Vi følger markedet for 3D-printere praktisk taget fra dag til dag, fordi udviklingen i branchen sker med rasende fart. HP er en stor leverandør af løsninger til udskrivning, og hver gang de bevæger sig ind på et nyt område, som i dette tilfælde 3D-print, vækker det interesse. HP udvikler kvalitetsprodukter, så de kan styrke deres brand-værdi. Hvis produkterne ikke virker ordentligt, er det et hårdt slag for et værdifuldt globalt brand,” siger han og tilføjer:
”Vi fulgte flere produkter, men især denne maskine tiltrak sig vores interesse. Denne type af 3D-printere er ikke produkter man køber via impuls, så vi fulgte udviklingen af både den og andre produkter i flere år. Efter en udvælgelsesproces vurderede vi, at HP Jet Fusion 3D 4200 var den bedste investering i forhold til virksomhedens fremtid. PLM Group havde HP’s 3D-printere i sin portefølje, så det var naturligt for os at vælge at samarbejde med dem.”

 

Fra Barcelona til Salo

3DTechs grundlæggere Tomi Kalpio og Marko Piira mødte PLM Groups Business Development Manager for 3D-print, Christoffer Wester, på HP’s uddannelsescenter i Barcelona i sommeren 2017. Tomi Kalpio fortæller:

”Vi tog til Barcelona for at få bekræftet nogle ting, vi havde diskuteret omkring denne printer. Vi havde allerede fulgt teknologien i længere tid. Opholdet i Barcelona var en positiv oplevelse. De mennesker, vi mødte, var både kyndige og hyggelige og også lokalerne i centret var imponerende. Vi traf beslutning om at købe en HP Jet Fusion 3D 4200 hos PLM Group og blev enige om detaljerne.”

3DTech fik leveret printeren i starten af august og tog den øjeblikkelig i brug. En af PLM Groups eksperter var sammen med en ekspert fra HP med til at sætte maskinen i drift. HP og PLM Group arbejder sammen i tæt dialog med kunderne omkring uddannelse og forskellige supportaftaler, når de anskaffer en maskine. Det tætte samarbejde sikrer både det bedst mulige slutresultat, og at printerne lever optimalt op til kundens behov.

”Vi har indtil nu været meget tilfredse med PLM Group som leverandør”, siger Tomi Kalpio.

Christoffer Wester forklarer:

”3DTech ville masseproducere plastemner i høj kvalitet og interesserede sig derfor for HP-printeren. De er den første virksomhed i Finland og den første kunde, PLM Group har leveret en HP 3D-printer til. Vi har et godt samarbejde, og virksomheden har vist stor forståelse for, at det var første gang vi solgte, leverede og installerede én af HP’s 3D-printere.”

Tomi Kalpio sammen med 3DTechs nye HP Jet Fusion 3D 4200.
Tomi Kalpio sammen med 3DTechs nye HP Jet Fusion 3D 4200.

Store forventninger

Anskaffelsen af 3D-printeren var en betydningsfuld milepæl for 3DTech. Tomi Kalpio forklarer: ”Vi har kun anvendt printeren i kort tid, men har høje forventninger til den. I første omgang forventer vi, at den lever op til HP’s specifikationer. Processen er hurtigere og mere effektiv end i lignende maskiner, der anvendes til såkaldt masseproduktion, og slutresultatet er af mindst lige så høj kvalitet, som vi kan opnå med andre konkurrerende 3D-printere. Vores mål er først at lære mere om, hvad printeren faktisk kan og derved blive i stand til at træffe beslutning om yderligere investeringer. Tiden må vise, hvad der sker, men vi både håber og tror på, at maskinen lever op til vores forventninger.”

PLM Groups Business Unit Manager for 3D Printing Gøran Jenssen er meget tilfreds med samarbejdet med 3DTech. ”Vi har været forhandler af HP’s 3D-printere siden juni 2017, og den printer, 3DTech har anskaffet, er den første maskine PLM Group har leveret og installeret hos en kunde i samarbejde med HP. Da vi første gang mødte Marko Piira og Tomi Kalpio fra 3DTech for at diskutere HP´s printere, var vi imponerede over det grundige forarbejde, de havde gennemført omkring denne type af printere. De vidste præcis, hvad de ville have, og vi kunne opfylde deres ønsker. HP-printerne er den seneste udvidelse af vores produktportefølje inden for 3D-print, og vi har en demoprinter opstillet i Danmark. Vi tilstræber at tilbyde vores kunder totalløsninger og hjælpe dem til at forstå og anerkende 3D-print som en fremstillingsmetode, de kan stole på.”

 

Opsummering

  • Højere produktivitet
  • Mere konkurrencedygtige priser til kunderne
  • Øgede muligheder for at dække kundernes behov i fremtiden takket være et nyt sortiment af materialer
  • International konkurrencefordel gennem et bredere udbud

 

Har du spørgsmål? Kontakt:

PLM Group Porträtt 2016
Christoffer Wester
Business Development Manager, Additive Manufacturing
christoffer.wester@plmgroup.se

 

 

 

3DTech Ltd

“HP's 3D-printteknik adskiller sig fuldstændig fra andre leverandørers. Multi Jet Fusion-teknologien anvendes af mange internationale OEM-producenter som tilbyder masseproduktion, og vi har til hensigt at konkurrere med dem i fremtiden. Teknikken gør muligt at producere omkostningseffektivt og i høj kvalitet både når det gælder enkelt- og masseproducerede produkter.”