Agrometer A/S

SOLIDWORKS Composer er meget let at arbejde med
Halveret produktionstid
Muligt at arbejde med konstruktion og dokumentation samtidig

Den største fordel for os er, at vi kan spare tid ved at arbejde sideløbende med konstruktion og dokumentation

UDFORDRINGEN

Agrometer A/S er grundlagt i 1977 og er global leverandør af pumper og tilbehør til kunstvanding, rent vand, gylle og alle former for spildevand. Den tekniske kommunikation og udarbejdelsen af reservedelskataloger har i mange år været en flaskehals i konstruktionsprocessen.
Agrometer ledte derfor efter et værktøj til teknisk kommunikation, som kunne fungere sammen med virksomhedens eksisterende SolidWorks CAD-software. SOLIDWORKS Composer, som kort forinden var blevet lanceret, var lige hvad de havde brug for.

LØSNINGEN

Før investeringen i SOLIDWORKS Composer brugte Agrometer PDF-filer fra 3D-samlinger som udgangspunkt for illustrationer af reservedele. ”Det var en meget tidskrævende metode af flere årsager. Først skulle vi vente på, at 3D-modellen var klar, før vi kunne begynde at arbejde på dokumentationen, og filerne med SOLIDWORKS-modellerne var så store, at det tog lang tid at færdiggøre dokumentationen. 3D-modellerne indeholder mange oplysninger, som vi ikke havde brug for til dokumentationen, og derfor skulle vores computere arbejde hårdt med unødvendige informationer,” forklarer Carina Jensen fra Agrometer.