B&E Stål A/S

UDFORDRINGEN

B&E Stål A/S med hovedkvarter i Svenstrup ved Aalborg blev stiftet som selvstændigt aktieselskab i 1995 efter i mere end 50 år at have været en del af entreprenørvirksomheden Bach & Egmose. I dag har virksomheden omkring 70 medarbejdere og leverer en bred vifte af forskellige produkter i stål såsom trapper, altaner samt specialløsninger i stål til især industrien, bygge- og anlægssektoren og boligforeninger. I forbindelse med indførelsen af SolidWorks har B&E Stål haft stor glæde af at sende tre medarbejdere på grundkursus. Kurset har både givet stort udbytte og sparet tid.

LØSNINGEN

Produktionsteknolog Jacob Løkke B&E Stål i Svenstrup ved Aalborg er rigtig godt tilfreds med at have deltaget i et grundkursus i anvendelsen af SolidWorks hos PLM Group i Aarhus. Han vurderer, at kurset var velplanlagt og har sparet både tid og penge for virksomheden. Efterfølgende har to kollegaer deltaget i et tilsvarende kursus.

“Det var et rigtig godt kursus, og pengene var givet godt ud. Uden kurset havde jeg skullet bruge arbejdstid på at sætte mig ind i tingene, og jeg ville ikke kunne have lært de forskellige funktioner i SolideWorks så hurtigt og grundigt at kende,” fastslår Jacob Løkke.

Han er meget tilfreds med kursets blanding af traditionel undervisning med gennemgang af CAD-softwarens funktioner og hands on-øvelser:

“Det var god undervisning og ikke bare et lær-selv-kursus. Vi lærte en masse grundlæggende ting om SolidWorks, og lærerne var gode til både at demonstrere funktioner og hjælpe til med at konstruere. Jeg vil stærkt anbefale andre, der skal starte op med SolidWorks, at gennemføre et lignende kursus,” fortæller Jacob Løkke.

Han lægger vægt på, at han blev præsenteret for de relevante funktioner i CAD-programmet og også fik indblik i en lang række af mulighederne for konstruktion i SolidWorks.

“Vi fik en masse praktiske tips og tricks til at komme godt i gang med CAD-softwaren, og uden kurset ville der stadig være muligheder og funktioner i programmet, som jeg ikke ville have kendt til,” vurderer Jacob Løkke.

 

B&E Stål A/S

“Det var et rigtig godt kursus og pengene var givet godt ud. Uden kurset havde jeg skullet bruge en del arbejdstid på at sætte mig ind i tingene, og jeg ville alligevel ikke kunne have lært de forskellige funktioner i SolidWorks så hurtigt og grundigt at kende. Vi lærte en masse grundlæggende ting om SolidWorks, og lærerne var gode til både at demonstrere funktioner og hjælpe til med at tegne i programmet. Jeg vil stærkt anbefale andre der skal starte op med SolidWorks at tage et lignende kursus.”

Jacob Løkke