- Reduceret udviklingstid
- Mulighed for udvikling af konstruktioner med endnu mere komplekse former
- Mulighed for totalt CAD-design af emner med komplekse overflader
Med Power Surfacing kan jeg arbejde helt frit med overflader og kurver, som man gør med en lerklump, uden at være bundet af eksisterende geometrier. Det vil betyde at jeg er ikke længere nødt til at lave den sidste bearbejdning af emnerne manuelt.
UDFORDRINGEN
Det svenske designfirmaet byBO design med hovedkvarter i Vetlanda i Småland har fire medarbejdere. Firmaet er grundlagt og ejet af Bo Ekström, der er fjerde generation i en smålandsk familie af møbelsnedkere og -designere. Bo Ekström står blandt meget andet bag designet af det verdenskendte puslebord Vegga og søsterproduktet Nathi. Blandt firmaets seneste opgaver er udvikling af møbler til handicappede.
LØSNINGEN
SolidWorks har siden 1995 været et uundværligt værktøj for byBO design. Nu har ejer og designer Bo Ekström suppleret SolidWorks med applikationen Power Surfacing for SolidWorks fra PLM Group, og det giver ham nye muligheder for at udvikle endnu mere avancerede designløsninger, der opfylder hans ambition om at skabe smukke, lette og robuste konstruktioner.
Bo Ekström har slået sit navn fast med puslebordet Vegga, som blev skabt i 1987. Puslebordet er en klassiker, der er solgt i mere end 700.000 eksemplarer. Vegga er fremstillet i tyndplade-stål og senere har Bo Ekström designet puslebordet Nathi, der er fremstillet i formpresset bøgetræ. Siden har han lavet en lang række designprojekter spændende fra industrielle produkter over fabriks-layout til inventar til byrum som eksempelvis lamper og bænke.
Suveræn visualisering med SolidWorks
”Jeg anvender SolidWorks til alle designopgaver. Set fra en designers synspunkt har programmet en række suveræne funktioner. Det gælder for eksempel mulighederne for at visualisere emner og ideer både for mig selv og for vores kunder. Resultaterne ser professionelle ud, og de er professionelle samtidig med, at de er 100 procent eksakte,” forklarer Bo Ekström.
Han peger også på, at SolidWorks gør det muligt for ham at arbejde iterativt frem og tilbage med sine ideer for at afprøve forskellige løsninger og udtryk og samtidig at nå frem til løsninger, som kan produceres optimalt samtidig med, at de overholder kravene om smukt design og styrke.
PowerSurfacing slipper geometrien fri
Baggrunden for, at Bo Ekström har valgt at investere i Power Surfacing er, at han trods alt sommetider er kommet til kort med SolidWorks, når det gælder håndtering og konstruktion af meget avancerede friforms-overflader og kurvaturer for emner i for eksempel formpresset træ og plast. Her har han ind i mellem været henvist til at fremstille prototyper og tilrette dem manuelt med sandpapir og slibeklods for at nå det perfekte udtryk og funktion og derefter designe dem færdige med SolidWorks, forklarer han:
”Med Power Surfacing kan jeg arbejde helt frit med overflader og kurver uden at være bundet af eksisterende geometrier nøjagtig som man gør med en lerklump. Det vil betyde at jeg er ikke længere nødt til at lave den sidste bearbejdning af emnerne manuelt,” understreger han.
Bo Ekström fortæller, at han i dag laver styrkeberegninger både i SolidWorks og i hånden, men at han overvejer kraftigt at anskaffe SolidWorks Simulation for at kunne lave mere avancerede simuleringer: ”Det bliver formentlig min næste investering,” siger han.
Møbler til handicappede
Det seneste projekt hos byBO design er udviklingen af en serie af handicapvenlige møbler for en fransk organisation af forældre til handicappede børn og den franske stats handicapinstitutioner.
”Handicappede er i dag henvist til at anvende hospitalsmøbler, og der findes ikke smukke og veldesignede produkter til hjemmebrug. Det gør vi nu op med,” fastslår Bo Ekström.
Møblerne omfatter i første omgang et puslebord med integreret badekar og en seng og kravet er foruden smukt design, at de skal være ekstremt fleksible med hensyn til tilpasning til de handicappede børns og deres forældres behov og samtidig give let adgang til at håndtere børnene. Prototyperne på møblerne er ved at være klar til fremvisning og demonstration.