C.C. Jensen A/S

Markante tids- og økonomiske besparelser
Nye vedligeholdelsesmanualer udvikles tre gange hurtigere
Hurtig og let opdatering af manualerne ved ændringer i virksomhedens produkter

”Vi sparer op til 40-50 procent af omkostningerne til at fremstille vores replacement guides ved selv at stå for fremstillingen af illustrationerne med SolidWorks Composer frem for som tidligere at sende arbejdet ud i byen. Det går meget hurtigere og er samtidig langt billigere.”

UDFORDRINGEN

C.C. Jensen med hovedkvarter i Svendborg er en familieejet virksomhed etableret i 1953. Virksomheden har omkring 250 medarbejdere og en omsætning omkring 250 millioner kroner. C.C Jensen har datterselskaber i 12 lande verden over, 40 distributører samt en joint venture partner. Udfordringer: at udvikle nye vedligeholdelsesmanualer mere fleksibelt, at forkorte tiden til udvikling af manualerne, at kunne foretage ændringer i manualerne hurtigere og mere effektivt.

LØSNINGEN

SolidWorks Composer har givet C.C Jensen A/S markante besparelser ved fremstilling af små manualer til udskiftning af reservedele.

Vi sparer op til 40-50 procent af omkostningerne til at fremstille vores replacement guides ved selv at stå for fremstillingen af illustrationerne med SolidWorks Composer frem for som tidligere at sende arbejdet ud i byen. Det går meget hurtigere og er samtidig langt billigere.” Det fastslår Maskinmester Camilla Kolmos-Meyer, C.C. Jensen. ”Vi sparer megen tid og mange penge mange penge på at undgå at skulle bruge tid på kommunikationen til en ekstern leverandør omkring layoutet af manualerne. Tidligere tog det tre-fire dage at få lavet et layout ude i byen. Nu klarer vi det på en dag ,” siger hun.

C.C. Jensen udvikler og producerer oliefiltersystemer, der anvendes i en lang række forskellige sammenhænge. Det gælder eksempelvis i skibe, miner, industri, offshore samt i kraftværker og vindmøller.

Brugere af oliefiltersystemerne modtager sammen med systemerne små manualer såkaldte ”replacement guides”, så de kan udskifte filterindsatserne i deres filtersystemer, når systemerne skal vedligeholdes. C.C. Jensen anvender 3D-modeller og 2D-tegninger fra SolidWorks direkte som grundlag for fremstilling af illustrationerne i manualerne: ”Fordelen ved at anvende SolidWorks Composer er desuden, at det går meget hurtigt at foretage ændringer. Tidligere var det særdeles tidskrævende at lave selv ganske små ændringer i illustrationerne. Nu tager det blot et øjeblik,” forklarer Camilla Kolmos-Meyer.

En anden gevinst ved at anvende SolidWorks Composer er, at C.C. Jensens PDM-system SolidWorks Enterprise PDM sikrer, at det altid er de aktuelle CAD-tegninger og -modeller, der anvendes.

C.C. Jensen har også anvendt SolidWorks Composer til at fremstille arbejdsinstruktioner til medarbejderne i produktionen. De kan nu ved hjælp af små video-sekvenser se helt præcist, hvad de skal gøre, når de skal samle oliefiltrene. Ideen med instruktions-videoerne er, at en medarbejder så at sige skal kunne komme lige ind fra gaden og blot ved at anvende samlings-instruktionerne i video-sekvensen uden videre kunne samle et filtersystem korrekt.

Videoerne er ligeledes skabt ud fra 3D modeller hentet direkte fra SolidWorks. Med videosekvenserne kan medarbejderne ved samlelinjen på en computerskærm vende og dreje 3D-billeder af filtersystemerne, så de lynhurtigt kan få et helt nøjagtigt billede af, hvordan arbejdsprocessen skal forløbe. Video-sekvenserne er dermed med til sikre, at montagen foregår både hurtigt og korrekt. Tidligere blev instruktionerne lavet manuelt på papir og bestod typisk af fotos forsynet med en masse tekster og pile, der viste, hvordan montagen skulle foregå.

”Vi brugte vi en masse tid og unødvendige ressourcer på at udarbejde samlings-instruktionerne og sammenlignet med, hvad vi har fået nu, var de ikke meget bevendt. Både kvaliteten og anvendeligheden af videoerne fra SolidWorks Composer er så meget bedre, at det nærmest ikke er muligt at sammenligne,” siger kvalitetstekniker Svend G. Johannesen, C.C. Jensen, som med input fra medarbejderne ved montagelinjen har udarbejdet videosekvenserne. Han tilføjer:
”Den store gevinst for os er at medarbejderne kan se en nøjagtig 3D-model, som om de stod med den i hånden. De kan vende og dreje den – præcis som de kan med det fysiske filtersystem.”

Camilla Kolmos-Meyer fortæller, at C.C. Jensen i dag også anvender SolidWorks Composer til småopgaver i marketingafdelingen, men at flere planer for at udnytte systemet er på banen: ”Vi skal i gang med et projekt for opdatering af vores manualer. Her er én af tankerne at anvende SolidWorks Composer til at skabe online-manualer på nettet,” fortæller hun.