CH DesKon

PhotoView og eDrawings gør kommunikation lettere
Dele konstrueret i SolidWorks passer perfekt sammen
DWG-filer kan overføres direkte til skæremaskinen

”Fordelene ved at anvende SolidWorks kommer især til udtryk, når jeg afprøver forskellige nye konstruktionsmetoder og ikke mindst, når jeg arbejder med at revidere ældre konstruktioner behæftet med problemer.”

UDFORDRINGEN

CH DesKon er en enkeltmandsvirksomhed, som yder konsulenthjælp i forbindelse med mekanisk konstruktion. CH DesKon har mere end 28 års erfaring med dette område og har anvendt 3D CAD for konstruktion og simulering i mere end 13 år. Virksomheden har med årene specialiseret sig i at udarbejde komplekse stålkonstruktioner til vandkraftanlæg. CH DesKon står blandt andet bag en nedklappelig dæmningsport konstrueret i SolidWorks som et stort puslespil af sammensvejste stålplader.

LØSNINGEN

SolidWorks har gjort det muligt at konstruere en kæmpe nedklappelig dæmningsport udført i stålplader som et puslespil, hvor pladerne udgør brikkerne. Med 3D CAD-konstruktionen var det muligt at udskære pladerne, så de passede præcist sammen.

Bag konstruktionen af dæmningsporten står én-mands konsulentfirmaet CH DesKon, der har til huse i den skånske landsby Sjöbo. Konsulentarbejdet var i flere år en sidebeskæftigelse for Christer Holmgren, mens han blandt andet arbejdede som mekaniker og siden ingeniør, men i 1999 forvandlede han det til et fuldtidsjob og startede som selvstændig konsulent.

Konsulentvirksomheden lever af at udføre komplekst 3D-konstruktionsarbejde for andre virksomheder inden for især stålkonstruktioner til vandkraftanlæg, som eksempelvis dæmningsporten. Siden grundlæggelsen af CH DeskKon har Christer Holmgren anvendt SolidWorks, og han råder i dag over en SolidWorks Premium-licens, som udnyttes fuldt ud til konstruktion, simuleringer og fremstilling af fotorealistiske billeder.

Dæmningsporten, der kaldes en segmentport og bruges til at lukke store vandmængder ud fra et vandreservoir, var oprindeligt tegnet i et 2D CAD-program, men virksomheden, der skulle fremstille porten, ønskede at få opgaven leveret som en konstruktion i SolidWorks, og her kom CH DesKon ind i billedet.

”Da SolidWorks er et 3D-program, som kræver større nøjagtighed, fandt jeg fejl i den oprindelige konstruktion, som jeg kunne rette til. I princippet har jeg lavet en tegning af hvert af de mange pladeemner, hvilket gør fremstillingen af pladerne relativt ukompliceret,” fortæller Christer Holmgren.

De enkelte konstruktionsfiler fra SolidWorks blev konverteret til DWG-format og derefter lagt ind i skæremaskinen. Resultatet var, at de færdige plader passede perfekt sammen, da de først blev hæftet sammen og siden færdigsvejst.

”Fordelene ved at anvende SolidWorks kommer især til udtryk, når jeg afprøver forskellige  nye konstruktionsmetoder og ikke mindst, når jeg arbejder med at revidere ældre konstruktioner behæftet med problemer. I de tunge konstruktioner er det meget værdifuldt at kunne bestemme tyngdepunktet, både for at kunne håndtere dem under opbygningen og i den efterfølgende montage. Desuden viser overfladerne af modellen mig, hvilke områder der skal males,” forklarer Christer Holmgren.

Han peger også på, at både PhotoView 360 og eDrawings er særdeles nyttige kommunikationsværktøjer:

”Min virksomhed ligger ikke tæt på kunderne, og mange kunder ikke kan læse og forstå 2D-tegninger. I den sammenhæng er PhotoView 360 og eDrawings perfekte værktøjer til at kommunikere med mine kunder, når jeg udfører konstruktionsopgaver for dem.”