ClampOn AS

Fra domicilet i den selvudnævnte oliehovedstad Bergen designer og producerer ClampOn ultrasoniske intelligente sensorer til olie- og gasindustrien verden over. Instrumenterne er uhyre præcise og overholder en lang række industristandarder. Deres livscyklus er over 30 år, hvor de konstant udsættes for særdeles hårde fysiske forhold under havoverfladen.

En af ClampOns konkurrencemæssige fordele er, at virksomhedens afdelinger er samlet under samme tag, men de digitale arbejdsprocesser har ikke altid understøttet det tætte interne samarbejde tilstrækkeligt. I godt fire år har Vidar Hundvin har arbejdet som ingeniør hos ClampOn. Da han kom til virksomheden, havde den gennem 20 år opsamlet et stort antal CAD-filer fra forskellige CAD-systemer. For at øge produktiviteten og sikre bedre kommunikation, ønskede Clampon at flytte alt sit udviklingsarbejde til én fælles CAD-løsning kombineret med et PDM-system med integration til virksomhedens ERP-system.

 

Clampon besluttede at flytte alle sine arbejdsgange i udviklingsafdelingen til SOLIDWORKS-løsninger og gennemføre en større opdatering af sin produktdatabase i samarbejde med PLM Group. CAD-modeller fra AutoCad og Inventor blev genmodelleret i SOLIDWORKS, og importeret til SOLIDWORKS PDM.

”Jeg har erfaring med flere forskellige CAD-systemer, og jeg synes at SOLIDWORKS er meget  intuitivt at arbejde med,” forklarer Vidar Hundvin:

”Det er let at lære de grundlæggende funktioner i softwaren, samtidig med at den er særdeles avanceret, når man kommer dybere ind i den. Programmet er hurtigt og gør det muligt for mig at fokusere på mit arbejde, fremfor at spilde tid på at finde ud af, hvordan jeg skal gøre tingene.”

Fordele i alle afdelinger

”Det mest lærerige i processen omkring skiftet til SOLIDWORKS og PDM, er hvor meget vores kapacitet er blevet øget ved at arbejde med gode systemer og rutiner,” påpeger Vidar Hundvin og tilføjer: ”I den sammenhæng har PDM virkelig været afgørende for os.”

Det er ikke kun udviklingsafdelingen, som har opnået fordele ved indførelsen af den nye løsning. Andre af virksomhedens afdelinger har også opnået massive tidsbesparelser. Logistikafdelingen kan for eksempel let udvælge en fil fra SOLIDWORKS, knytte informationer til, og lægge den ind i ERP-systemet.

”Vi har også en ”magisk knap”, forklarer Vidar Hundvin, ”Når et nyt produkt er færdigt, kan vi let eksportere det til ERP-systemet med alle de tilknyttede tegninger og informationer, vores underleverandører og produktionsafdelingen har behov for.”

ClampOn anvender SOLIDWORKS Composer til at fremstille illustrationerne i for eksempel installationsmanualer og instrumentdokumentation. Projektingeniør Robert Harrison forklarer:

”Når CAD-modeller bliver opdateret og ændringerne skal reflekteres i brugermanualerne, kan vi opdatere dem med nogle få museklik. Derved er vi fuldstændig sikre på, at manualerne altid er opdateret med de seneste informationer.”

Tidligere blev udarbejdelsen af manualerne først påbegyndt efter at udviklingsprocessen var færdig, men med SOLIDWORKS Composer og PDM er det blevet muligt at starte på fremstillingen af dokumentationen til brugerne meget tidligere i forløbet.

”Vi kan producere brugerdokumentationen parallelt med udviklingsprocessen i stedet for at skulle vente på, at den bliver færdig,” forklarer Robert Harrison:

”Det betyder, at vi kan gøre materialet færdigt og levere det til kunden meget hurtigere end tidligere.”

 

ERP integration sammen med PLM Group

For binde SOLIDWORKS sammen med virksomhedens ERP-system har ClampOn samarbejdet tæt med Professional Services hos PLM Group. Implementeringen er en vigtig proces, hvor begge parter skal kende hinanden godt for at opnå en fælles forståelse af, hvordan PDM-systemet skal konfigureres for at opfylde virksomheden specifikke behov.

”Efter nogle uger med test og rettelse af småfejl virkede systemet perfekt, da vi tog det i brug,” fortæller Vidar Hundvin:

”Vi følte os helt sikre på og trygge ved at vælge PLM Group til at løse opgaven. Nu er vi blevet helt fortrolige med vores PDM-løsning, og vi kan let skalere den op til at kunne imødekomme dere meget tidligere i procesfremtidige udfordringer.”

ClampOn AS

”Det mest lærerige i processen omkring skiftet til SOLIDWORKS og PDM, er hvor meget vores kapacitet er blevet øget ved at arbejde med gode systemer og rutiner.”