LØSNINGEN
Først over målstregen med avanceret simulering
I forbindelse med udviklingen af en ny racerbil har DAVINCI development investeret i simulerings-software og opnået en række forretningsmæssige fordele. Virksomheden udfører nu selv komplekse simuleringsopgaver, der tidligere blev lagt ud af huset.
Tusindedele af sekunder udgør forskellen mellem succes og fiasko i motorsport. Optimering af selv de mindste detaljer kan både gøre bilerne hurtigere og mere miljøvenlige. Tidligere var ingeniørerne henvist til at lave fysiske modeller af bilerne og teste dem manuelt i vindtunneler. I dag klares analyserne både hurtigere, lettere og mere præcist med virtuel simulering af luftens bevægelser omkring deres karosserier.
DAVINCI development med hovedkvarter i Billund har for sin kunde High Class Racing udviklet et karosseri til en racerbil i DTC-klassen baseret på komposit-materialer. Opgaven medførte, at virksomheden besluttede at investere i en softwareløsning til simulering og efter at have undersøgt en række løsninger faldt valget på SOLIDWORKS Flow Simulation fra PLM Group.
Simulering sætter skub i analyser
Structural Specialist Martin Ambo, DAVINCI development forklarer:
”Hovedudfordringen i projektet var internt at etablere en tilgang til effektivt og præcist kunne lave aerodynamiske flowsimuleringer af nye karosserier. Målet var at kunne strømline karosserierne endnu mere end dem, der anvendes i eksisterende DTC-racerbiler. Softwaren har gjort os i stand til at udføre analyserne meget hurtigt og nøjagtigt, og vi behøver overhovedet ikke at overveje at anvende manuelle testmetoder som for eksempel vindtunnel-test af fysiske modeller af vores designs.”
Bedre kommunikation
DAVINCI development valgte især SOLIDWORKS Flow Simulation, fordi softwaren i følge Thomas Mielec, der leder virksomhedens udviklingsteam, både byder på et rigtig godt forhold mellem pris og ydeevne og opfylder virksomhedens krav:
”Vi kan meget hurtigt nå frem til analyseresultater og samtidig præsentere resultaterne på en visuelt baseret måde, der gør dem lette at forstå og kommunikere til andre involverede parter i et projekt.”
Tættere samarbejde
Indførelsen af simulerings-softwaren har medført et tættere samarbejde internt mellem simuleringsteamet og designteamet hos DAVINCI development og gjort det muligt hurtigt at afprøve forskellige designkoncepter. Thomas Mielec siger:
”Vi har fået et mere effektivt samarbejde. Selv om tidsrammen for racerbil-projektet var meget komprimeret var vi i stand til at gennemføre mange iterationer af analyser og inkorporere resultaterne i det endelige design.”
Fordele for hele forretningen
Thomas Mielec fremhæver, at simuleringssoftwaren også har været med til at give DAVINCI development yderligere en række forretningsmæssige fordele på tværs af virksomheden:
”For eksempel har salgsafdelingen fået et meget bedre værktøj til kommunikation med både vores nuværende og potentielle kunder omkring vores kompetencer inden for design og simulering. Med softwaren kan vi meget mere effektivt end tidligere præsentere alle deltagerne i vores projekter for resultaterne af vores analyser.”
Produkter: SOLIDWORKS Flow Simulation
Brancher: Konsulentbistand og Transport