Fors MW

Markant kortere udviklingsproces med SolidWorks
20 % besparelse på materialeomkostninger
Bedre kundekontakt

”Ved at anvende SolidWorks bliver den første prototype langt mere nøjagtig, og det begrænser det samlede antal af prototyper, der er behov for i udviklingsforløbet. Det gør processen både hurtigere og mere effektiv.”

UDFORDRINGEN

Hurtigere udvikling af nye produkter. Det var udfordringen for den svensk/estiske producent af små og mellemstore transport- og bearbejdnings-løsninger til skovdrift, landbrug og bioenergi, FORS MW.

Udviklingstiden omkring både nye og omkring opdatering af eksisterende produkter skulle kortes ned og virksomheden besluttede derfor at skifte fra 2D-baseret udvikling til udvikling ved hjælp af 3D CAD.

LØSNINGEN

Da valget mellem forskellige 3D-systemer skulle træffes, var der ingen tvivl. På grund af funktionalitet, effektivitet og brugervenlighed faldt valget på SolidWorks.
CAD-systemet anvendes til at skabe og håndtere både enkelte emner og store samlingskonstruktioner. Styrkeberegninger og optimering af konstruktionerne udføres efterfølgende med SolidWorks Simulation. I dag er udviklingsperioden for nye produkter reduceret betydeligt til typisk få måneder.

”Med SolidWorks kan vi udvikle mere avancerede produkter hurtigere, og CAD-systemet dækker alle vores behov i udviklingsprocessen. Vi kan i dag designe alle de emner og samlingskonstruktioner, vi har behov for, og efterfølgende udføre styrkeberegninger med SolidWorks Simulation. Det har speedet vores udviklingsproces betydeligt op,” forklarer Ago Kakko, der er projektchef hos FORS MW.

Han fremhæver desuden fordelene ved at anvende SolidWorks Simulation:
”Vi beregner styrken af emner i vores kraner og trailere med henblik på at optimere konstruktionen af dem. Det har gjort simulering til et både nyttigt og yderst vigtigt værktøj i vores produktudvikling.”
Han vurderer, at anvendelsen af simulering i forbindelse med udvikling as nye produkter medfører 20 procents besparelse i materialeomkostninger. Simulering anvendes i stigende grad både for både at kunne opfylde myndighedskrav og undgå unødigt forbrug af materialer.

Blandt de yderligere fordele FORS MW har opnået med SolidWorks peger Ago Kakko som eksempler på automatisk generering af produktionstegninger og informationer til manualer og reservedelslister samt i kommunikationen med kunderne:
”Fra tid til anden spørger vores kunder om specifikke detaljer i vores produkter. Det er meget nemmere og hurtigere at besvare forespørgslerne ved at diskutere på grundlag af en 3D-model i eDrawings end at kommunikere skriftligt frem og tilbage via e-mail,” forklarer han.