HydX AB

HYDX AB med hovedkvarter i den sydsvenske by Ystad er en virksomhed i den svenske Volito Automationgruppen. HYDX udvikler og fremstiller hydraulikbaserede automationsløsninger som underleverandør til OEM-markedet i industrien samt til mobil- og marinesektoren. HYDX havde brug for at digitalisere deres processer for hele tiden at kunne skabe de bedste løsninger for deres kunder.

Smart digitalisering har gjort det muligt muligt for HYDX at skabe helt nye typer af avancerede hydraulikbaserede løsninger og udvide sin forretning.

HYDX udvikler og producerer  automatiseringsløsninger baseret på hydraulik til industrien, mobilsektoren og marinesektoren. Dette involverer megen 3D-modellering, produktion af produktionstegninger såvel som tekniske beregninger og simulering. Smarte produktudviklingsprocesser og et højt digitaliserings-niveau spiller en afgørende rolle for HYDX’ optimering af indkøb, produktion og salgs/marketing-processer.

På omgangshøjde med udfordringer

I HYDX’s daglige arbejde dukker løbende nye udfordringer op. Som et interessant eksempel peger udviklingsingeniør Wictor Kocula på et projekt, virksomheden fornylig har afsluttet:
”Kunden havde behov for bevis på at vores konstruktion kunne fungere i et miljø præget af høj seismisk aktivitet.”

HYDX anvendte simulering til at eftervise, hvordan produktet ville reagere på virkelige seismiske påvirkninger. I dette tilfælde var kunden interesseret i at modtage de konkrete resultater af simuleringerne og se de fulde datasæt. Wictor Kocula forklarer:

”I løbet af ganske få minutter havde vi præcise data, vi kunne anvende til at dokumentere over for kunden, at vores løsning levede op til kravene. Det ville have været praktisk taget umuligt, at udføre disse beregninger i hånden.”

Optimerede indkøbsprocesser

HYDX indkøbsafdeling gør udstrakt brug af 3D-modeller og tegninger, forklarer teknisk direktør Håkan Erlandsson: ”Når vores underleverandører får en opgave fra os, leverer vi tegninger og 3D-modeller til dem, som de kan anvende til at fremstille det produkt vi ønsker.”

Wictor Kocula tilføjer: ”CAD-softwaren er også et fantastisk beslutningsværktøj for os, når vi er på udkig efter en komponent. Vi kan som regel få 3D-modeller af komponenterne fra leverandørerne i form af en STEP-filer. Vi kan trække dem ind i vores egne 3D-modeller af vores løsninger og vurdere om de passer. Det hjælper os til meget hurtigt at finde de rette komponenter til de rette opgaver.”

3D styrker salg og marketing

Også i HYDX’s marketingafdeling spiller 3D-modeller og tegninger fra SOLIDWORKS en central rolle, forklarer Wictor Kocula:

”Hvis en kunde eksempelvis gerne vil se, hvordan vores udstyr vil tage sig ud i deres produktionsmiljø, kan jeg let trække de nødvendige informationer ud fra CAD-systemet. Det gælder endda selv om jeg endnu ikke er begyndt på konstruktionsarbejdet. Jeg kan anvende én af vores eksisterende modeller, hvor jeg meget hurtigt kan ændre nogle få komponenter og dimensioner og derefter fremstille skærmbilleder, tegninger og fotorealistiske visualiseringer.”

CAD-modeller optimerer produktionen

Alle medarbejderne i produktionsafdelingen hos HYDX har fuld adgang til 3D-modellerne fra CAD-systemet via en computer anbragt direkte ved deres arbejdsplads. Via modellerne kan de hente alle de informationer, der har behov for. De kan eksempelvis direkte se, hvordan de enkelte komponenter er placeret og passer sammen, og de har også adgang til tekniske informationer om de enkelte komponenter, der indgår i løsningen.

PLM partnere

”Vi har et godt samarbejde med PLM Group,” siger Wictor Kocula:

”Det skyldes hovedsageligt kommunikationen omkring eventuelle problemer, som er meget uformel. Det handler som regel om spørgsmål omkring hvordan vi mest effektivt kan løse forskellige opgaver og når vi er i kontakt med supportgruppen, får vi hurtigt detaljerede svar. Det medfører at vores spildtid minimeres.”

”Vi er i bund og grund dovne. Vi bryder os ikke om at gøre de samme ting igen og igen. Hvis vi kan lægge noget af vores arbejde over i en god digital løsning, så gør vi det for at kunne bruge vores tid på den mest effektive facon, understreger Erland Håkansson.”

 

 

Opsummering

  • Udvikling af smartere og mere komplekse produkter
  • Tættere samarbejde med kunderne i udviklingen
  • Professionel teknisk dokumentation til salg og marketing
  • Effektiv dokumentation baseret på direkte adgang til 3D modeller og tegninger
HydX AB

"Hvis en kunde eksempelvis gerne vil se, hvordan vores udstyr vil tage sig ud i deres produktionsmiljø, kan jeg let trække de nødvendige informationer ud fra CAD-systemet. Det gælder endda selv om jeg endnu ikke er begyndt på konstruktionsarbejdet. Jeg kan anvende én af vores eksisterende modeller, hvor jeg meget hurtigt kan ændre nogle få komponenter og dimensioner og derefter fremstille skærmbilleder, tegninger og fotorealistiske visualiseringer."