Jomet Oy

Op til 60% kortere udviklingstid
Kompatibelt med eksisterende ERP-system
Produkter af højere kvalitet

Den tid, vi sparer i konstruktionsprocessen, kan vi i stedet bruge på at afprøve alternativer, hvilket resulterer i bedre produkter.

UDFORDRINGEN

Jomet udvikler, producerer og installerer fleksible pakkemaskiner. Tidligere brugte de AutoCAD til deres konstruktioner, men efterhånden som mulighederne med 3D CAD udviklede sig, ønskede virksomheden at skifte til 3D for at forkorte udviklingsprocessen, opnå bedre kvalitet i produkterne og dermed få fordele i forhold til konkurrenterne. De havde desuden behov for et 3D CAD-system, som kunne arbejde sammen med virksomhedens eksisterende ERP-system.

LØSNINGEN

Den finske virksomhed har formået at udvikle en ny og unik pakkemaskine helt fra bunden på kun tre måneder ved hjælp af SolidWorks.

“Hvis jeg skulle investere i et nyt 3D CAD-system i dag til at udføre den form for design, vi arbejder med, er jeg ikke i tvivl: Jeg ville stadig vælge SolidWorks,” forklarer udviklingschef Henri Hiisilä fra den finske maskinbygger- og udviklingsvirksomhed Jomet LLC.
Virksomheden bruger SolidWorks til at udvikle alle de dele og samlingskonstruktioner, som indgår i Jomets innovative designs. Med 34 års erfaring og omkring 600 installerede maskiner på verdensplan er virksomheden én af de førende leverandører af maskiner til automatisering af emballering i Nordeuropa.

Den konstruktion, som Jomet deltog med i PLM Groups Cool Design Contest, er en maskine udviklet til en anden maskinbygger, der ikke selv havde tilstrækkelig kapacitet til den nødvendige prototypeudvikling. “Denne virksomhed har købt sig til at udnytte vores meget avancerede designfaciliteter. Vi havde kun to-tre måneder til at afslutte forundersøgelsen, og det er første gang jeg nogensinde har forsøgt at designe en maskine som denne. Det var et meget innovativt og udfordrende produkt at udvikle,” forklarer Henri Hiisilä.

Maskinen er en fuldautomatisk pakkemaskine, som pakker en lang række af forskellige produkter i specielle papkasser. Det er første gang nogensinde i branchen, at forskellige typer af produkter kan pakkes automatisk, så de er klar til afsendelse, og det er noget e-handelsvirksomheder har drømt om længe.
Maskinen justerer automatisk størrelsen af kasserne efter størrelsen af produkterne.
Henri Hiisilä understreger, at én af de helt store fordele ved at bruge SolidWorks til denne type af design er, at det er let at foretage selv store ændringer i konstruktionen i designfasen:
“Med SolidWorks har vi formået at spare en masse tid i projekteringsfasen, fået en bedre kvalitet af produktet og ikke mindst sparet omkostninger”, understreger han.

I løbet af projektet har lavet Jomet lavet et antal 3D-visualiseringer af maskinen for at kunne præsentere den for kunden tidligt i udviklingsfasen og løbende implementere ændringer baseret på kundens feedback på visualiseringerne.