Udarbejdelse af en rallycross-bil som overholder de internationale standarder
Hurtig og præcis udvikling af specialdelene til bilen samt produktionsgrundlaget
Mulighed for at stille op til Europamesterskaberne i rallycross
”Vi har lavet masser af modifikationer helt inde fra kernen af motoren over gearkassen og helt ud til hjulene, og jeg har anvendt SOLIDWORKS til konstruktionen af en række specialdele. Det gælder eksempelvis stemplerne, indsugningen, en adaptor-plade til gearkassen og hjulophængene.”
UDFORDRINGEN
Julle Racing er et familieteam inden for dansk motorsport. Søren Juhl ”Julle” Pedersen har kørt rallycross siden 2003, både med en Toyota Mr2 og en Toyota Corolla Super 1600. Han har deltaget i motorsport i mange år, var dansk mester i Jet-ski, og i 2002 vandt han DM i folkerace klasse 2 og har opnået et dansk mesterskab i ishockey med Esbjerg Ishockey. Kevin Juhl Pedersen har kørt speedway i Holsted speedway klub siden 2006. De første fem år kørte han på en 50 kubikcentimer-cykel og siden 2012 på en 80 kubikcentimer-cykel, hvor højdepunktet indtil nu har været en flot tredjeplads ved Nicki Pedersens Cup.
Få mere at vide om Julle-Racing på: www.julle-racing.dk. Her kan du også kontakte Søren Juhl Pedersen, hvis du vil være en af teamets nye sponsorer.
LØSNINGEN
Familieteamet Julle Racing har anvendt SOLIDWORKS til at opbygge specialdele til en ny rallycross-bil, der skal give teamet en god placering ved de kommende Europamesterskaber.
Der er benzin i blodet hos de tre generationer bag motorsportsteamet Julle Racing. Både Søren Juhl Pedersen, hans far og sønnen Kevin har i årevis været dybt involveret i dansk motorsport med udgangspunkt i Korskrobanen ved Esbjerg.
Teamet stiller i dag op i rallycross og speedway. Søren ”Julle” Juhl Pedersen er teamchef og kører rallycross, Kevin Juhl Pedersen har siden han var fire år i 2006 kørt speedway, og faren fungerer med sin mangeårige erfaring fra motorsport som rådgiver for teamet.
Nu er Julle Racing på vej mod en international rallycross-karriere, som efter planen skal indledes med en topplacering ved de danske mesterskaber og derefter deltagelse i Europamesterskabet. Siden 2013 har teamet derfor arbejdet på en specialbygget rallycross-bil, som lever op til standarderne fastlagt af den internationale sammenslutning for motorsport (FIA). SOLIDWORKS har spillet en afgørende rolle i arbejdet med at konstruere specielle dele til bilen.
Bygger sine egne racerbiler
”Jeg har i mange år selv bygget racerbiler. De første var kun beregnet på at køre nationale mesterskaber, men i 2013 begyndte vi at bygge en bil, der lever op til de internationale standarder fra FIA,” fortæller Søren Juhl Pedersen, der i det civile liv er værktøjskonstruktør og har arbejdet med SOLIDWORKS siden 1999.
Bilen er en Suzuki Swift, som er bygget totalt om fra en almindelig familiebil til et rovdyr af en racerbil. Teamet har anvendt over 2.000 arbejdstimer på at forvandle bilen fra yderst til inderst. Den er blandt andet blevet forsynet med et specialkonstrueret sikkerhedsbur, specielle støddæmpere, en sekventiel motorsports-gearkasse, og så er motoren blevet specialtunet, så den har en særdeles høj kompression og ydeevne.
Masser af modifikationer med SOLIDWORKS
”Vi har lavet masser af modifikationer helt inde fra kernen af motoren over gearkassen og helt ud til hjulene, og jeg har anvendt SOLIDWORKS til konstruktionen af en række specialdele. Det gælder eksempelvis stemplerne, indsugningen, en adaptor-plade til gearkassen og hjulophængene,” forklarer Søren Juhl Pedersen og tilføjer:
”Vi har også specialkonstrueret topstykket. Det har større ventiler end normalt og graderne på stemplerne skal passe med ventilerne i topstykket. Jeg målte hele topstykket op og lavede en samlingskonstruktion i SOLIDWORKS, som rummede alt, der havde haft indflydelse på de emner, jeg skulle have nyfremstillet.”
Teamet har sideløbende også anvendt SOLIDWORKS til at konstruere nye motorplader og beslag til Kevin Juhl Pedersens speedwaycykel for at få motoren til at ligge dybere og dermed sænke den længere ned mod banen.
”Så vi bruger SOLIDWORKS i hele teamet til at konstruere nye dele til at optimere vores racerkøretøjer,” fastslår Søren Juhl Pedersen.
Klar til udfordringer
Efter et år, der er gået med at fintune bilen og få fjernet børnesygdomme, fortæller Søren Juhl Pedersen, at han nu klar til udfordringerne i forbindelse med det kommende Danmarksmesterskab. Han tilføjer i den forbindelse, at han ser meget frem til, at hans lokale klub Esbjerg Motorsport får opbygget den nye rallycross-bane i forbindelse med Korskrobanen, så han ikke behøver at køre så langt for at kunne træne med den nye racerbil.