
LKI Käldman udvikler og producerer løsninger til automation af håndtering af metalplader. Som industrileder i Europa er virksomheden aktiv i Bennäs og Lappeenranta. De tilbyder også software og supporttjenester til FMS-løsninger. LKI Käldman blev grundlagt i 1979 og beskæftiger flere end 160 medarbejdere.
Historien bag LKI Käldmans implementering af SOLIDWORKS PDM Professional er faktisk ganske almindelig. Den eksisterende PDM-løsning var ikke længere i stand til at opfylde virksomhedens behov og det blev, efter en grundig overvejelse, besluttet at søge efter en ny løsning. »Vi ledte basalt set efter et bedre system, fordi vi var vokset ud af vores gamle løsning. Antallet af softwarebrugere var med tiden vokset, og det var antallet af filer også. Den gamle PLM-løsning fungerede ikke længere godt for os, hvorfor vi besluttede at lede efter en mere effektiv løsning. Vi ønskede at hjælpe vore teknikere med at øge deres arbejdshastighed, da de havde kæmpet med langsom software hver dag og det åd deres arbejdsdag,« forklarer Benny Strömberg, IT Support hos LKI Käldman.
»Vi har arbejdet sammen med PLM Group siden 2010. I 2015 besluttede vi at anvende SOLIDWORKS PDM Professional softwaren. SOLIDWORKS PDM Professional var let at tilpasse virksomhedens andre IT-projekter og -systemer takket være en relativ nem integration,« tilføjer Strömberg.
Fra test til bord
Kari Järviö, Key Account Manager i PLM Group Finland, fortæller om implementeringen: »Vi kom hurtigt i gang med implementering af softwaren, lige så snart aftalen var underskrevet. Vi etablerede et testmiljø og havde beregnet en testperiode på omkring en uge. Alt i alt brugte vi omkring to uger på at teste. Den største risikofaktor i projekter som dette er, når du overfører de eksisterende data til det nye system; men i dette tilfælde gik overførslen ekstremt nemt.«
Strömberg tilføjer: »PLM Group udførte en indledende vurdering af vores behov og opbyggede testmiljøet, hvorefter vi testede hvordan systemet fungerer. Overførslen foregik problemfrit, og softwaren var perfekt til vores behov. Vores teknikere fik undervisning i at anvende den nye software i god tid inden implementeringen. Det tog en weekend at køre batchoverførslen – med andre ord påbegyndte vi overførslen, da vi gik hjem fredag, og den var færdig da vi mødte mandag morgen. Den mandag morgen kunne vores teknikere med det samme tage den nye løsning i brug.«
LKI Käldmans medarbejdere fik undervisning i den nye software over en todages periode. Den første undervisningsdag var for brugere og teknikere, og den næste dag var for systemadministratorer. »Basalt set var en undervisningsdag nok for os, fordi softwaren er så brugervenlig. Vi vil gerne gøre tingene enkelt – det gør processen nem og bekvem. Alt går så meget mere glat,« fortæller Strömberg.
Resultater

LKI Käldman mente, at SOLIDWORKS PDM Professional var den perfekte løsning til virksomheden, og var præcist hvad de havde forestillet sig. Først og fremmest har softwaren accelereret konstruktionsarbejdet. Tekniker Daniel Häggblom hos LKI Käldman var involveret i implementeringen af SOLIDWORKS PDM Professional, både hvad angår specifikation af systemfunktionalitet og test af systemet.
»Med vores gamle PDM-software var filer allokeret til diske og revisioner blev foretaget manuelt. Nu oprettes der altid en ny fil til en revision, og engang i fremtiden vil filen og dens data automatisk blive koblet til ERP-systemet. Og nu er det muligt at åbne ældre revisioner nemt, hvis vi har behov for at se, hvordan de så ud. Med den gamle software var det ekstremt vanskeligt at gøre. Alle vores teknikere mener, at SOLIDWORKS PDM Professional er ekstremt hurtigt sammenlignet med den gamle software, og at søgeværktøjet er utroligt brugbart i arbejdet. Men ikke kun det, godkendelsesprocessen for tegninger er nu nemmere, fordi arbejdscyklus er konstrueret til at understøtte vores arbejdsmetoder. Og den nye software gør det muligt at arbejde hjemmefra,« tilføjer Strömberg.
Samarbejdet med PLM Group fortsætter
Både LKI Käldman og PLM Group er ekstremt tilfredse med den succesfulde afslutning på PDM-projektet. Næste opgave er udvikling af et link fra PDM-softwaren til ERP-systemet, der vil gøre det muligt at overføre produktstrukturer fra et system til et andet. Idéen er at eliminere manuelt arbejde mellem systemer og minimere menneskelige fejl.
»Hele projektets vigtigste del var flytningen fra det gamle til det nye system skulle forløbe fejlfrit. Normalt kan det være meget udfordrende, når man erstatter et gammelt system med et helt nyt system. Et andet nøgleaspekt var at vi var i stand til at holde projektet enkelt og kortvarigt. Alt for ofte bliver den slags projekter komplicerede og brugerfjendske, hvorimod noget enkelt altid forbliver funktionelt,« påpeger Kari Järviö.
»Vi er meget tilfredse med den måde, hvorpå PLM Group har håndteret hele projektet. Hvert enkelt område blev håndteret fejlfrit, og vi kunne forbavsende nemt begynde at arbejde i det nye system. Denne proces var helt enkelt en succes,« konkluderer Strömberg.

Opsummering
- Implementering af SOLIDWORKS PDM Professional sikrede betydelige besparelser i den tid, der blev anvendt på design.
- PDM-løsningen gav endda endnu højere kapacitet til filbehandling.
- PLM Group implementerede løsningen hurtigt, og på en måde der var ekstremt bekvemt for kunden.