Udviklingstid reduceret med SolidWorks
Højere kvalitet af produkterne
Mulighed for at imødekomme de hårde vejbetingelser i Skandinavien
Vi er en innovativ virksomhed, og SolidWorks spiller en vigtig rolle i vores udviklingsarbejde. 3D CAD-systemet kombineret med FEM-analyse og SolidWorks Simulation er afgørende for både udviklingen og konstruktionen af vores produkter.
UDFORDRINGEN
Meiren Snow producerer sneplove og udvikler udstyr til vedligeholdelse af veje. De havde brug for et 3D CAD-system til udviklingen af udstyr, som kan fungere med de hårde vejforhold i Skandinavien.
LØSNINGEN
Den lille estiske udviklingsvirksomhed Meiren Snow og firmaets kreative anvendelse af SolidWorks kan tilskrives en hel del af æren for at dele af de skandinaviske veje og lufthavne i denne vinter er blevet ryddet for sne, så flere biler og fly lettere har kunnet komme frem til deres mål.
I kraft af sine innovative løsninger, hvor konstruktion, design og simulering med SolidWorks spiller en hovedrolle har virksomheden på få år formået at blive en central spiller på det skandinaviske marked for sneplove.
Meiren Snow har udviklet en bred portefølje af forskellige typer af sneplove til forskellige former for anvendelser. Det gælder eksempelvis sneplove til brug på motorveje, i byer og i lufthavne. Meiren Snows plove findes i en række udgaver, som kan monteres på forskellige typer af køretøjer som varebiler, lastvogne, gummigeder og traktorer på flere forskellige måder.
Virksomheden beskæftiger sig hovedsageligt med produktudvikling, hvor hovedproduktet er sneplove. Desuden arbejder Meiren Snow sideløbende med produkt- og projektudvikling for andre virksomheder og udvikler også en del udstyr til vedligeholdelse af veje. Selve produktionen af virksomhedens produkter foregår hos søsterselskaber i Meiren Group.
Fokus på udvikling
Meiren Snow blev startet i 2003 og er intensiv bruger af SolidWorks. De første fem år af virksomhedens levetid var fokus først og fremmest lagt på produktudvikling i tæt samarbejde med kunderne og mindre rettet mod salget, fortæller administrerende direktør Toomas Uibo, Meiren Snow.
I 2009 opnåede Meiren Snow så sit første kommercielle gennembrud i Norge, og sidste år kom gennembruddet i Sverige, hvor markedsandelen er hastigt voksende, og ifølge Toomas Uibo allerede nu kan måles i procentdele. De seneste to år har virksomheden formået at tredoble sin omsætning. Toomas Uibo betegner Meiren Snow som ”en relativt lille virksomhed med et stort potentiale”
”Vi arbejder meget med innovation og her spiller SolidWorks en helt central rolle. CADsystemet er en stor hjælp både når det gælder design og konstruktion, analyser og simulering af nye produkter”, forklarer han. Meiren Snow beskæftiger i dag 12 medarbejdere hvoraf de 10 er ingeniører.
Konstruktion og simulering
Tõnis Ots er mekanisk designer i udviklingsafdelingen hos Meiren Snow og daglig bruger af SolidWorks. Han fortæller, at virksomheden har rigtig mange forskellige modeller af sneplove, som er konstrueret med SolidWorks. Det gælder eksempelvis hele produktfamilien af højhastigheds diagonale sneplove til montering på lastbiler.
Tõnis Ots siger: ”En overordnet samlingskonstruktion af en sneplov rummer mere end 1.000 enkeltdele og mange af disse er designet som tyndpladedele. Vi bruger ret mange forskellige konfigurationer af vores samlingskonstruktioner til at vise forskellige grader af detaljering og de kinematiske positioner af sneplovene.” Toomas Uibo forklarer at simulering med SolidWorks Simulation spiller en central rolle i produktudviklingen hos Meiren Snow.
Det gælder både styrkeberegninger og simuleringer af mekanismer og bevægelser. Tonis Ots tilføjer: ”Vi har lavet et stort antal styrkeberegninger i forbindelse med konstruktionen af vores sneplove. FEM-analyserne hjælper os med at optimere udformningen af enkeltdele i sneplovene og giver os tidligt i udviklingsforløbet et overblik over konstruktionernes egenskaber blandt andet med hensyn til stivhed og deres generelle styrke.”
Han fortæller, at Meiren Snow også har udført styrkeberegninger i forbindelse med udvikling af andre produkter såsom transportbånd, kranbjælker, vindmøllefundamenter samt platforme og
trapper. Toomas Uibo siger: “Vi ser en voksende interesse fra skandinaviske virksomheder for at anvende vores ydelser på dette område. Først og fremmest råder vi over de rigtige værktøjer. Dertil kommer vores viden og erfaringer og sidst, men ikke mindst, kan vi
tilbyde lave projektomkostninger.”
Toomas Uibo fortæller at virksomheden i enkelte tilfælde har forsøgt sig med at anvende SolidWorks Sustainability til at lave analyser af bæredygtigheden i virksomhedens produkter. Den form for analyser er dog endnu ikke en del af hverdagen hos virksomheden.
Overvejelser omkring PDM
For øjeblikket anvender Meiren Snow ikke et PDM-system, men Toomas Uibo oplyser, at det indgår i virksomhedens overvejelser omkring fremtiden: ”Vi har diskuteret PDM. Vores produktportefølje vokser hurtigt, og det gør antallet af enkeltdele også, så det kan blive
nødvendigt for os på længere sigt at indføre et PDM-system for at kunne holde styr på alle
vores tekniske informationer,” siger han.