Med SolidWorks er udviklingstiden for nye produkter reduceret med 30%
PDM-systemet giver fuldstændigt overblik over historikken omkring modeller og tegninger
SolidWorks er let og hurtigt at anvende
Let at finde teknikere uddannet i SolidWorks
“Vi styrer tegninger og revisioner med PDM-systemet og overfører informationer til vores ERP-system. Vi har fuldstændig styr på historikken omkring vores 3D-modeller og tegninger, og vi kan hurtigt søge og finde dem. Det ville vi slet ikke kunne undvære i dag, og selv om det kræver en investering, vil jeg anbefale systemet til alle.”
UDFORDRINGEN
Danske RUNI A/S har specialiseret sig i den mest effektive og energibesparende form for komprimering – sneglekomprimatoren. Virksomheden er grundlagt i 1973 og beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af de effektive og energibesparende sneglekomprimatorer, som bruges til komprimering af affald. RUNI havde tidligere et andet 3D CAD-system, men det var meget kompliceret at anvende i dagligdagen.
LØSNINGEN
RUNI har fået store gevinster ved at anvende SolidWorks og SolidWorks PDM i både udvikling og salg. Udviklingsafdelingen har kunnet reducere udviklingstiden for nye produkter med op til en tredjedel.
RUNIs effektive og energibesparende sneglekomprimatorer anvendes blandt andet til komprimering af for eksempel fiskekasser og elektronik-emballage fremstillet i forskellige former for plastskum. Desuden kan de anvendes til at komprimere eksempelvis plastflasker og metalemballage som dåser og spande. Komprimatorerne kan desuden afvande produkterne ved at separere væske og faste stoffer.
Virksomheden anvender sine tre SolidWorks-licenser til konstruktion af sneglekomprimatorerne, og desuden anvendes PhotoView 360 til fremstilling af fotorealistiske billeder af maskinerne til salgsafdelingen. Al teknisk information styres med SolidWorks PDM, hvor RUNI ligeledes råder over tre licenser.
Værdi fra dag 1
RUNI havde tidligere et andet 3D CAD-system, men det var meget kompliceret at anvende, og med SolidWorks har udviklingsafdelingen kunnet reducere udviklingstiden for nye produkter med op til 30 procent, vurderer Niels Nielsen, der er konstruktør og CAD administrator:
”SolidWorks er utrolig let og hurtigt at anvende, og det er nemt at finde teknikere, der er uddannet i at bruge systemet. Samtidig stod vi over for at skulle opdatere tegningsdatabasen i vores eksisterende CAD-system, og det var billigere at gå over til SolidWorks og SolidWorks PDM end at opgradere,” forklarer Niels Nielsen.
Han peger på, at brugervenligheden i SolidWorks kombineret med, at så mange teknikere i dag er uddannede i brugen af CAD-systemet, er utroligt vigtige parametre for RUNI:
”Det er afgørende for os, at vi kan finde medarbejdere, der allerede fra dag ét kan komme i gang med at skabe værdi med CAD-systemet. Det kunne overhovedet ikke lade sig gøre med det tidligere system.”
PDM er livsnerven, som ikke kan undværes
Niels Nielsen betegner SolidWorks PDM som livsnerven hos RUNI:
“Vi styrer tegninger og revisioner med PDM-systemet og overfører informationer til vores ERP-system. Vi har fuldstændig styr på historikken omkring vores 3D-modeller og tegninger, og vi kan hurtigt søge og finde dem. Det ville vi slet ikke kunne undvære i dag, og selv om det kræver en investering, vil jeg anbefale systemet til alle.”
Den næste CAD-mæssige udfordring, RUNI står overfor, er at automatisere konstruktionsarbejdet og tegningsproduktionen ved at anvende produktkonfiguration, fortæller Niels Nielsen. Han vurderer, at RUNI vil kunne realisere store tidsgevinster i konstruktionsarbejdet. Samtidig forventer han, at produktkonfiguration vil være et effektivt værktøj i salgsarbejdet, hvor virksomhedens sælgere med informationerne fra CAD-systemet vil kunne sidde til salgsmøde hos en kunde og samle den ønskede maskine:
”Vi ser nærmere på at anvende ét af de værktøjer, der eksisterer til SolidWorks, og jeg regner med, at vi går i gang med et automatiseringsprojekt omkring konstruktionsarbejdet i løbet af et års tid, siger han.
RUNI har også et godt øje til SOLIDWORKS Composer, fortæller Niels Nielsen:
”Vi kan eksempelvis anvende systemet til at fremstille manualer og vedligeholde dem, og jeg er spændt på at lære det nærmere at kende,” siger han.