Solid Wind Power A/S

  • Skabelse af helt ny type af teknologisk tidssvarende, effektive og støjsvage husstandsvindmøller
  • Opbygning af en fuld 3D model med alle komponenter tidligt i udviklingsforløbet
  • Fremstilling af 3D-salgsmateriale inden den første prototype blev bygget
  • Simulering har gjort det muligt tidligt og hurtigt at verificere designideer
  • Optimering af styrke og materialeforbrug

”Uden SOLIDWORKS, simulering og SOLIDWORKS PDM havde processen med at  udvikle SWP-møllerne varet længere og været mere kompliceret. Vi har anvendt SOLIDWORKS og simulering helt fra starten af udviklingsprojektet. Hele møllen er designet og opbygget i SOLIDWORKS, og vi har brugt simulering intensivt gennem hele forløbet til analyser af blandt andet stresspåvirkninger og udbøjninger. Virksomheden har for syv år siden startet en udviklingsafdeling op helt fra bunden, og her var det en stor fordel, at SOLIDWORKS er let gennemskueligt og har en venlig brugerflade .”

UDFORDRINGEN

Vindmøllevirksomheden Solid Wind Power blev grundlagt i 2013 i Ringkøbing som et datterselskab af maskinvirksomheden Ringkøbing Maskinværksted (RMV), der har eksisteret siden 2006. De to virksomheder beskæftiger tilsammen 65 medarbejdere med udvikling og produktion af vindmøller samt i RMV-regi prototyper inden for især løfte- og transportudstyr. SWP-møllerne er RMV’s første egenudviklede og -producerede produkt.

LØSNINGEN

SOLIDWORKS, simulering og SOLIDWORKS PDM har været omdrejningspunktet hos Solid Wind Power under udviklingen af to banebrydende husstands-vindmøller.

De støjer mindre og er mere samtidig betydeligt mere effektive end konkurrerende husstands-vindmøller. Solid Wind Power (SWP) har udviklet to husstands-vindmøller, der bryder med en række teknologiske traditioner inden for små vindmøller.

”Uden SOLIDWORKS, simulering og SOLIDWORKS PDM havde processen med at udvikle SWP-møllerne varet længere og været mere kompliceret.” Det fastslår tegnestuechef Peter Fly Kristensen, Solid Wind Power. Han uddyber:solid wind power

”Vi har anvendt SOLIDWORKS og simulering helt fra starten af udviklingsprojektet. Hele møllen er designet og opbygget i SOLIDWORKS, og vi har brugt simulering intensivt gennem hele forløbet til analyser af blandt andet stresspåvirkninger og udbøjninger. Vi startede for syv år siden en udviklingsafdeling op helt fra bunden og her var det en stor fordel, at SOLIDWORKS er let gennemskueligt og har en venlig brugerflade.”

SWP blev startet i 2013 som et datterselskab af maskinvirksomheden Ringkøbing Maskinværksted A/S (RMV), og udviklingsarbejdet samt produktionen af møllerne foregår i RMV-regi.

RMV’s mål med etableringen af datterselskabet var at skabe sit første helt egenudviklede og -producerede produkt. Det skulle være en serie af husstandsvindmøller, som ved at gøre op med tekniske traditioner, skulle være både mere effektive og støje mindre end konkurrenternes vindmøller.

Møllerne hedder SWP 10kW og SWP 25kW og yder som navnet antyder henholdsvis 10 kW og 25 kW. ”Traditionelle husstandsvindmøller anvender typisk forældet teknologi, som er forholdsvis ineffektiv og støjende. Det er den samme teknologi, som de store producenter anvendte, dengang de producerede små møller. Derfor var det en naturlig udfordring for os at kaste os over udvikling af mere effektive møller som samtidig støjer mindre, og det er lykkedes os at skabe nye og glattere vingeprofiler, der udnytter vindens kraft med samme effektivitet som de nye store møller,” forklarer Peter Fly Kristensen.

 

SOLIDWORKS til alle opgaver

Siden 2009 har RMV anvendt SOLIDWORKS og simulering til alle opgaver inden for konstruktion og produktion af prototyper inden for især transport- og løfteudstyr, og virksomheden råder i dag over fem licenser på 3D CAD-systemet, hvoraf de to er Premium-licenser med integrerede simuleringsværktøjer.

” SOLIDWORKS og simulering indgår i alle vores projekter for at sikre, at vores produkter både yder det, de skal, og er robuste nok. Det gælder både håndtering af 3D-modeller fra kunderne, styrkeberegninger og generering af tegninger og data til produktionen,” siger Peter Fly Kristensen og tilføjer:

”Samtidig er de fleste af vores produkter CE-mærkede, hvilket stiller krav til dokumentationen af deres styrke, og det klarer vi udmærket med simuleringer i SOLIDWORKS. Det letter hele processen, at det hele drejer omkring 3D-modellerne. Det gælder også i forhold til produktionen.”

 

Naturligt at indføre PDM

I 2012 indførte RMV i forbindelse med en ISO 9001-certificering PDM. Peter Fly Kristensen betegner det som en naturlig udvikling:

”Vi skulle kunne dokumentere vores processer omkring arbejdsgange i udviklingsprocesserne og dokumentstyring, og der passer EPDM rigtig godt ind, fordi man kan skabe sine egne workflows og tillægge en række opgaver til dem. Det betyder, at en række af de opgaver, vi tidligere udførte manuelt, i dag udføres automatisk i PDM-systemet.”

SWP/RMV har stået for hele udviklingen og produktionen af møllerne bortset fra gearkassen, som er svensk og generatoren, der kommer fra en tysk producent. Hele møllen er opbygget og designet i SOLIDWORKS som en samling af 3D-konstruktioner.

”Udviklingen af rotoren er også foregået i SOLIDWORKS. Den er tegnet op i 3D, og ud fra modellerne har vi lavet formene til støbningen af vingerne i kompositmateriale. Uanset hvilke dele af møllen, vi taler om, har det været SOLIDWORKS og PDM, som har styret vores arbejdsgange og dokumentversioner,”

solid wind power Mølle

3D-markedsføring

Desuden er en del af markedsføringsmaterialet omkring møllerne fremstillet som visualiseringer:

”Vi har anvendt 3D-visualiseringer meget i vores markedsføring. Vi fremstillede faktisk billeder af møllen og vingerne til markedsføring inden vi havde bygget den første prototype på møllen,” fortæller Peter Fly Kristensen.