- Betydelig reduktion af udviklingstiden, på grund af struktureret kontrol med udviklingsdata og strømlining af arbejdsgange
- Omkostningsbesparelser i udviklingsfunktionen
- Mulighed for genbrug af komponenter, dele og løsninger
- Tid frigjort til mere produktivt designarbejde
- Færre problemer i produktionen som følge af brug af forkerte produktionstegninger
- Bedre produktkvalitet
”Vi har sparet masser af tid og dermed penge siden implementeringen af SolidWorks Enterprise PDM. Med PDM-systemet er der skabt en struktur, som sikrer, at alle nu ved præcis hvor de kan finde og gemme de relevante udviklingasdata. Kvaliteten i vores produkter er også højnet fordi der ikke længere en nogen som helst tvivl om, hvilken version af modeller, tegninger og data der skal anvendes”
UDFORDRINGEN
Swegon ILTO blev grundlagt i 1980 med hovedkvarter i den finske by Kaarina. Siden 2007 har virksomheden været et datterselskab i den svenske Swegon-koncern. Virksomheden har 67 ansatte, hvoraf syv arbejder i udviklingsfunktionen. Swegon ILTO udvikler og producerer markedets bredeste udvalg af lufthåndterings-systemer til brug i private hjem. Omkring 70 procent af de solgte produkter sælges under mærket Swegon Casa i Finland og andre skandinaviske markeder.
Virksomhedens udviklings folk tilbragte førhen i gennemsnit en time om dagen på at søge og verificere eksisterende produktdata. Samtidig opstod der ofte problemer i produktionen på grund af forkerte produktionstegninger.
LØSNINGEN
Ved at anvende SolidWorks Enterprise PDM til at håndtere alle produktrelaterede data har den finske virksomhed Swegon ILTO Oy har opnået betydelige besparelser i både udvikling og produktion. Samtidig er produktkvaliteten højnet.
Med introduktionen af SolidWorks Enterprise PDM fra PLM Group, har Swegon ILTO Oy struktureret og strømlinet sine arbejdsgange både i udviklingen af helt nye og opdatering af sine eksisterende produkter.
Implementeringen af PDM-softwaren har medført, at udviklingsprocessen omkring nye produkter samt produktionsforberedelse er blevet betydeligt hurtigere. PDM-løsningen har skabt fuldt overblik og kontrol med både aktuelle og ældre udvikling af data og sikrer, at tegningerne, der anvendes i produktionen er altid er de korrekte revisioner.
Swegon ILTO er et datterselskab i den svenske Swegon-koncern. Virksomheden producerer ventilationssystemer og emhætter rettet mod især de finske og skandinaviske markeder. Produkterne markedsføres under Swegon Casa-brandet, og selskabet har i øjeblikket det bredeste produktprogram på det skandinaviske marked for lufthåndterings-systemer til brug i private hjem.
Swegon ILTO anvender SolidWorks til at designe sine produkter og løsninger og virksomheden råder i dag over fire SolidWorks Professional licenser. Kort efter introduktionen af 3D CAD-software indledte virksomheden overvejelser omkring at indføre et PDM-system til at sikre en bedre styring og kontrol med CAD-modeller og tegninger samt andre former for konstruktionsdata. Sidste år førte det til anskaffelsen af SolidWorks Enterprise PDM (EPDM) fra PLM Group.
Fra frustration til innovation
”Tidligere brugte vores ingeniører gennemsnitligt en time om dagen at søge efter data og verificere, at de var korrekte. Dette skyldes primært dårlig revisionsstyring og manglende Data Management-værktøjer, og det var én af de vigtigste årsager til at indføre SolidWorks Enterprise PDM,” forklarer maskiningeniør Sarita Keppola, Swegon ILTO:
”Med PDM-softwaren er vores produktdesignere nu i stand til at søge, finde og verificere ældre data langt hurtigere og i stedet fokusere på reelt innovationsarbejde, der gør vores produkter endnu mere konkurrencedygtige. En anden stor fordel er, at PDM-software gør os i stand til effektivt at genbruge eksisterende komponenter og løsninger, da de er let tilgængelige,” understreger hun.
Sarita Keppola forklarer, at Swegon ILTO også oplevede problemer i produktionsafdelingen fordi afdelingen ofte arbejdede med forkerte udgaver af produktionstegninger. Ved at anvende en ROI-betragtning (Return On Investment) har virksomheden anslået, at de årlige omkostninger til dobbelt arbejde og skrot i produktionen som følge anvendelsen af et forkert tegningsgrundlag var omkring 112.000 kroner. PDM-softwarens automatiserede godkendelsesprocedurer og arbejdsgange sikrer nu, at forældede tegninger automatisk er erstattet med de nyeste og korrekte revisioner.
EPDM sparer tid og penge
Siden grundlæggelsen i 1980 har Swegon ILTO opbygget en stor mængde af designdata og filer kombineret med en meget bred portefølje af forskellige produkter. Virksomheden oplevede støt stigende problemer med at holde styr på de forskellige versioner af 3D-modeller, tegninger og data, og dermed sikre, at det var de rigtige versioner, som blev anvendt samt at kontrollere effekterne af designændringer i produkterne. Indførelsen af SolidWorks Enterprise PDM har resulteret i et effektivt overblik og styring af de vitale udviklingsdata, forklarer Sarita Keppola:
”Vi har sparet masser af tid og dermed penge, efter implementeringen af EPDM. Sammen med PLM Group har vi skabt en struktur, som sikrer, at hver af vores ingeniører og designere ved præcis hvor de skal søge, finde og gemme relevante data. Kvaliteten af vores produkter er også blevet øget, da der er ikke længere nogen tvivl om hvilke versioner af modeller, tegninger og data, der skal anvendes,” forklarer hun:
”Set fra et produktudviklings-synspunkt, er genbrug blevet meget lettere uanset om det handler om komponenter, emner, løsninger eller designdetaljer, fordi det er nemt for udviklingsfolkene at få adgang til alle de relevante data i PDM-databasen.”
Smertefri PDM-implementering
De seneste fem år har Swegon ILTO udviklingsafdeling fokuseret kraftigt på modularisering og strømlining af sine design og anvendelsen af både egne og indkøbte komponenter, forklarer Sarita Keppola:
“Vi havde rigtig mange ældre data, og det har været en ganske stor opgave at lægge dem ind i PDM-databasen, men straks efter at vi traf beslutningen om at indføre EPDM, begyndte vi at forberede implementeringen gennem en systematisk gennemgang af vores ældre CAD-modeller og tegninger. Forberedelsen og udvælgelsen af de relevante data betød, at den faktiske implementering af systemet og oprettelse af automatiserede arbejdsgange sammen med PLM Group gik glat,” siger hun.
Hun understreger desuden, at EPDM’s brugervenlighed har betydet, at det var let for Swegon ILTO’s ingeniører og designere at vænne sig til at arbejde med softwaren i hverdagen.