Kortere udviklingstid med SolidWorks
Nemt at udbygge med partnerprogrammer
Strømlining af udviklingsproces
”Vi har fået strømlinet hele udviklingsprocessen ved hjælp af SolidWorks og vores PDM-system. Vi har fået meget bedre styr på vores arbejdsgange og frigivelse af tegninger og information, som altid er til rådighed på det rette tidspunkt. Det har betydet store både økonomiske og tidsmæssige besparelser i forbindelse med udviklingsarbejdet.”
UDFORDRINGEN
Finske Tamware har siden 1975 udviklet dørsystemer til køretøjer som busser, sporvogne og tog. Virksomheden er også i front, når det gælder udviklingen af energibesparende elektriske dørsystemer.
Førhen anvendte virksomheden flere forskellige 2D og 3D CAD-systemer, hvilket i stigende grad udgjorde en tidsmæssig udfordring i udviklingen af nye produkter. Derfor besluttede virksomheden sig for at standardisere på SolidWorks. I dag foregår al udvikling ved hjælp af virksomhedens 17 SolidWorks-licenser.
LØSNINGEN
Brugervenligheden var en afgørende faktor, da valget faldt på SolidWorks:
”De andre CAD-systemer, vi anvendte, var enten 2D, som ikke kunne løse vores opgaver, eller 3D-systemer, som var for svære at bruge. SolidWorks er velkendt for sin brugervenlighed og desuden nemt at udbygge med specialprogrammer fra SolidWorks-partnere,” forklarer Otto Becker, der er CAD og PDM-specialist hos Tamware.
Tamware anvender 3D CAD-systemet til at skabe store samlingskonstruktioner, og udnytter systemet helt ud til grænserne. Virksomheden arbejder på i stigende grad at kunne genbruge delkomponenter fra eksisterende produkter i de nye produkter og har samtidig reduceret antallet af enkelte emner. Det har betydet reduktion af den tid som anvendes på konstruktionsarbejdet, fordi nye produkter ikke skal designes fra bunden og samtidig også besparelser i produktionen. En stadig udvidet anvendelse af SolidWorks’ biblioteker med færdige standard-komponenter som skruer eller bolte har også været medvirkende til at afkorte udviklingstiden.
Otto Becker fremhæver, at PDM-systemet spiller en vigtig rolle i den forbindelse.
”Vi har konsolideret vores emner i PDM-systemet. I den forbindelse har vi fået ryddet op i vores produktportefølje. Vi fået også har bedre overblik over på hvilke produkter vi stadig servicerer og dermed skal fremstille reservedele til.”