Tylö AB

Hurtigere, sikrere og sammenhængende produktudvikling over landegrænser
Hurtig og sikker kommunikation og styring af produktdata
Fuld integration mellem 3D CAD-modeller og fremstilling af teknisk dokumentation

“Efter indførelsen af SolidWorks Enterprise PDM som fælles platform til styring af produktdata på tværs af vores geografiske lokationer, er vores udviklingsproces blevet meget, meget hurtigere. Samtidig har vi har minimeret mulighederne for at lave kostbare fejl.”

UDFORDRINGEN

Tylö AB med hovedkvarter i den svenske by Halmstad og 130 medarbejdere er en del af TyloHelo Group, der er verdens største producent af sauna-, dampbads- og brusemiljøer med i alt omkring 380 medarbejdere spredt på lokationer i Sverige Finland Tyskland og USA.
Udfordringen for virksomheden var at sikre sammenhæng i produktudviklingen, minimere kostbare fejl og integrere fremstillingen af teknisk dokumentation med 3D CAD . Samtidig ønskede Tylö at forbedre kommunikation på tværs af landegrænser.

LØSNINGEN

For to år siden indførte gruppen SolidWorks Enterprise PDM for at integrere udviklingsarbejdet på tværs af sine geografiske lokationer.
Implementeringen af både SolidWorks og SolidWorks Enterprise PDM i hele TyloHelo-gruppen forløb i følge Fredrik Larzenius fuldstændig problemfrit og PDM-systemet har resulteret i en række markante fordele.
“Det er en rigtig smart måde at binde tingene sammen på, og det har hjulpet os utrolig meget. Systemet virker som en fælles database, der gør det unødvendigt for vores udviklingsfolk at maile 3D modeller frem og tilbage. Vi har meget tunge filer og masser af revisioner, som anvendes på begge lokationer, og dem har vi fået fuldstændig styr på,” forklarer Fredrik Larzenius.
Han peger desuden på at revisions-styringen med Solidworks Enterprise PDM har medført færre fejl i udviklingsarbejdet og gjort det både hurtigere, enklere og meget mere sikkert:
“Systemet sikrer, at det altid er de korrekte filer, vi arbejder med på tværs af de forskellige geografiske lokationer, og vi opfatter i dag PDM-systemet som et must for os både for at kunne udveksle filer og sikre, at det altid er de aktuelle udgaver, der anvendes.”

Fredrik Larzenius peger på, at én af de store styrker ved at anvende SolidWorks kombineret med Solidworks Enterprise PDM er brugervenligheden i softwaren:
“Vi vinder masser af tid, både ved at systemerne er meget lette at lære at anvende, og ved at det ikke er omstændeligt at anvende dem i dagligdagen, siger han.”

Tylö AB har desuden for kort tid siden indført SolidWorks Composer til udarbejdelse af manualer og anden teknisk dokumentation. Systemet anvendes for første gang til udarbejdelse af manualer i forbindelse med et udviklingsprojekt omkring et nyt dampbads-miljø.

”Jeg opfatter det som et kæmpeplus for os, at SolidWorks Composer kan sikre, at der er en direkte sammenhæng mellem vores CAD-modeller og manualerne. Den direkte integration mellem SolidWorks og SolidWorks Composer betyder, at vores tekniske dokumentation i 3D hele tiden er opdateret i forhold til de ændringer, der foretages i CAD-modellerne,” forklarer Fredrik Larzenius.