Tip: Drawing templates

tips_tricks

Erik Nyström
Technical Consultant
PLM Group, Värnamo

 

Har du nogensinde fået denne fejlmeddelelse, når du forsøger at tilføje et nyt tegningsark?
drawingsheet1

Du er langt fra den eneste!

Det er et ret almindeligt problem i vores support, som ofte opstår, når man har lagt sine templates på en nyinstalleret computer, eller hvis man kopieret skabelonerne fra en kollega.
Det der er vigtigt at vide om drawing templates er, at de – til forskel fra part- og assemblytemplates – består af to dele. Den første del er Drawing template (.drwdot) og den anden er Sheet Format (.slddrt). Problemet er i dette tilfælde, at de to dele ikke har kontakt til hinanden, og det resulterer i, at templaten ikke fungerer korrekt.

For at løse problemet skal vi omdirigere søgestien til Sheet Format i tegningstemplaten. Det gør man ved at højreklikke på tegningen og vælge ”Properties”.

drawingsheet2

 

Hvis vi kigger på nedenstående billede, som viser boksen ”Sheet Properties”, kan man se, at den nuværende søgesti peger på en placering på min kollegas computer. Eftersom jeg ikke har samme søgesti på min computer, så ved programmet ikke, hvorfra den skal hente Sheet Format, og derfor får jeg en fejlmeddelelse. For at løse det kan jeg klikke på Browse og vælge den rette søgesti på min egen computer.
drawingsheet3

 

Nu har jeg angivet den korrekte søgesti til mit Sheet Format. Sidste skridt er at gemme tegningstemplaten igen. Det gøres ved at klikke på File  Save As. Filformatet skal ændres til Drawing templates (*.drwdot) og derefter angiver jeg den rette søgesti til mine dokument-templates. I det her tilfælde vælger jeg at overskrive min eksisterende A3-template, men jeg kunne også sagtens have givet den et nyt navn. (Bemærk at det er nødvendigt at gentage processen for alle templates med samme problem)
drawingsheet4

 

Så er problemet løst og templaten er klar til brug igen.