Tip: Nye Rebuild-muligheder i SOLIDWORKS 2018

tips_tricks

solidworks-rebuild-icon2

 

 

Du kender sikkert allerede Rebuild-funktionen: Det er det lille ”trafiklys” som er placeret i øverste menubar i din SOLIDWORKS og vises på de features, parter, undersamlinger, der skal opdateres i din konstruktion, når du har lavet en ændring. I SOLIDWORKS 2018 har den fået selskab af en række nye Rebuild-muligheder:

 

Rebuild overview

Jeg har selv lavet et separat faneblad i min Command Manager, så jeg har adgang til funktionerne både som tastegenveje og knapper.

 

REBUILD (CTRL-B)

Rebuild

 

Er det normale Rebuild-værktøj (CTRL-B), og den genberegner kun de features, du har ændret i din konstruktion – dvs. de ændringer, du har foretaget dig i den Sketch, Part, Samling eller Tegning, du arbejder i.

 

 

FORCE REBUILD / FORCE REBUILD TOP LEVEL ASSEMBLY (CTRL-Q)Force REBUILD

Force Rebuild er nok den genberegningsfunktion, de fleste af os bruger, da CTRL-Q ligger bedre på tastaturet end den ”almindelige” rebuild. Force Rebuild gennemregner dog ikke kun de ændringer, du har foretaget dig i en konstruktion, den gennemregner hele konstruktionen og dermed også de features, der ikke er ændret på.
Force Rebuild har tidligere ikke haft en knap, men nu har den faktisk fået hele 2 knapper. Når du arbejder i Parter, Sketches og Tegninger hedder det stadigvæk Force Rebuild, men når du skifter til samlinger er det i stedet for Force Rebuild Top Level Assembly, du skal kigge på.
Rebuild og Force Rebuild har vi haft i SOLIDWORKS, så længe jeg kan huske, men Force Rebuild har der kun været adgang til via menuen eller tastegenveje.

 

REBUILD ALL CONFIGURATIONS (CTRL+SHIFT+B) & FORCE REBUILD ALL CONFIGURATIONS (CTRL+SHIFT+Q)

All Config Rebuild

 

At kunne genberegne alle konfigurationer på part- og samlingsniveau har før SOLIDWORKS 2018 været en del mere besværligt.

Men ved SOLIDWORKS 2018 er det nu muligt at genberegne alle ændringer på konfigurations niveau med Rebuild All Configurations (CTRL+SHIFT+B), og med Force Rebuild All Configurations (CTRL+SHIFT+Q) kan du genberegne alle features i alle konfigurationer i din konstruktion.

Husk dog at bruge funktionerne efter behov. Jo mere omfattende genberegningsfunktion, du vælger, jo længere tid vil beregningen tage.

 

Torben

 

Michael Skytte
Solution Manager