4 oversete knapper og features i SOLIDWORKS 2019

Lennart Tinndahl

 

Lennart Tinndahl
Technical Consultant

Med hver ny version af SOLIDWORKS er der altid en række store nyheder, som får en masse opmærksomhed (f.eks. disse Top 10 features i SOLIDWORKS 2019), Disse nyheder er som regel også både innovative og banebrydende, og fortjener bestemt den ekstra opmærksomhed. Desværre sker det dog ofte på bekostning af de små forbedringer, som er med til at gøre hverdagen lidt lettere for brugeren.

Derfor sætter jeg jævnligt ekstra tid af til at forsøge mig frem i jagten på de oversete muligheder, trykke lidt på de nye knapper og prøve de nye features af. Og det er – så vidt jeg ved – ikke farligt, min PC er (indtil nu) aldrig er smeltet i forbindelse med test af nye features og knapper i SOLIDWORKS.

I denne artikel har jeg samlet en lille håndfuld af de knapper og features, som ikke får så meget omtale, men stadig er gode tilføjelser til brugen af SOLIDWORKS.

 

1. Den nye knap!

Med SOLIDWORKS 2019 kom der en ny knap i Task Pane – et tandhjul i højre hjørne.

Når man trykker på det, kommer denne menu frem.

 

Den kan bruges til 3 ting:

1) Vælge hvilken fane SOLIDWORKS skal åbne med ved at markere den knap, hvor der står default.
2) Skjule de faner der ikke bruges ved at trykke på fluebenet.
3) Omrokere de forskellige faner så man får dem i den mest optimale rækkefølge.

 

2. Recent documents

En anden god feature i SOLIDWORKS 2019 er muligheden for at ændre antallet af dokumenter, der vises i forbindelse med ”Browse recent documents”. Tidligere blev der vist 16 dokumenter, men fra SOLIDWORKS 2019 er det muligt at ændre dette antal.
Gå ind i System Options ➔ General.

I toppen kan du ændre antallet. Som standard er det 50, men man kan gå helt op til 100.

Under antallet er der mulighed for at sætte flueben ved ”Include documents opened from other documents”. Hvis du sætter flueben her vil de parter, du åbner fra en samling, også komme med på din Recent Document liste.

”Open last used document(s) at start up” giver dig mulighed for at få SOLIDWORKS til altid at åbne de filer, som du senest har arbejdet med.

Bonusinfo: Genvejen til Recent Documents er som standard ”R”.

 

3. Status feedback

Når du arbejder med en større samling, har du sikkert oplevet, at SOLIDWORKS ”fryser” og giver beskeden ”Not responding”, når du trykker på skærmen.

Dette er en kilde til megen frustration, især fordi man ikke ved, om programmet vil komme i gang igen. Tidligere var man nødt til at gå ind i joblisten og se om programmet virkelig VAR gået i stå (det kan jo ske).

Med 2019-versionen blev dette dog løst ved at lave et ”status feedback” vindue, der fortæller dig at SOLIDWORKS fortsat arbejder i stedet for ”not responding”.

Det er mest en service, så du kan se, at programmet rent faktisk arbejder og ikke er gået i stå, men ikke desto mindre en god service, da man ofte kan komme i tvivl. Hvis den proceslinje går i stå anbefaler jeg dog stadig, at du kigger i joblisten.

 

4. Default Save Folder

Fra SOLIDWORKS 2019 er det muligt at have en lave en predefineret save folder for nye dokumenter. Tidligere åbnede SOLIDWORKS den mappe, der senest blev gemt i, og dermed skulle man igennem en masse klik for at komme til den rigtige mappe. Men fra og med SOLIDWORKS 2019 kan du selv definere den standardmappe, du gerne vil gemme dine filer i.

Gå ind i ’Options’➔ ’General options’ ➔ ’File locations’ og vælg ’Default save folder’ (det er den tredje øverste). Du kan nu vælge din standard save folder.

 

 

Vil du se de mange nye muligheder i den kommende version? Så vær med når vi lancerer SOLIDWORKS 2020.

Tilmeld dig her